Skulle det virkelig være rigtigt, at to veluddannede, fornuftige middelklasse-ungmøer, der har været hinandens hjerteveninder siden den tidlige barndom, pludselig bliver de mest forrygende uvenner, fordi de skal giftes samme dag? Nej, vel? Præmissen for endnu en servering fra Hollywoods åbenbart endeløse bryllupskage holder ikke rigtigt. Hul i det, hvis så bare krigen mellem de to brude, advokaten og skolelæreren, var grotesk, besk eller i det mindste bare lidt morsom.
Desværre er den omtrent så ophidsende som en bryllupsnat med en telefonpæl med undtagelse af Anne Hathaways formidabel danseindslag, der redder et enkelt hjerte hjem.




























