En amerikansk film om en ensom mands kamp mod mægtige systemer er langtfra noget særsyn. Ja, en amerikansk film om selvtægt med Mel Gibson er endog set før – ’Payback’ fra 1999. Med andre ord skal der noget ganske særligt til for at gøre ’Edge Of Darkness’ seværdig som andet end en gentagelse. Det er instruktøren bag James Bond-filmen ’Casino Royale’, Martin Campbells, effektive og jævnt underholdende thriller da også tæt på at besidde. ’Edge Of Darkness’ glider som et ikke just lydefrit missil på bølgen af politisk paranoia og mistro mod magthaverne i kølvandet på finanskrisen med kurs mod Washington og omegn.
Som da filmens evigt mystiske skikkelse, spillet af den britiske sværvægter Ray Winstone, mod slutningen udtrykker forbeholdet over for USA og landets ledere: »Nu ved jeg, hvad dette land består af: Folk, der fortjener bedre«. Sammen med Mel Gibsons fine præstation i hovedrollen er det denne politiske modvilje, der gør filmen seværdig. Efter at have instrueret de kontroversielle ’Passion Of The Christ’ (2004) og ’Apocalypto’ (2006) vender Mel Gibson tilbage til skuespillet i sin første hovedrolle siden ’Signs’ (2002).
