Det måtte jo komme. Midtvejs inde i myrderierne i ’From Paris With Love’ skal de amerikanske agenthelte i Paris, John Travolta og Jonathan Rhys-Meyers, have lidt mad at styrke sig på. Naturligvis fra McDonald’s.
Og så er tiden jo inde til et ekko fra John Travoltas fortid, da han atter forklarer os om den franske betegnelse for en Quarter Pounder med ost, hvilket som bekendt af alle fans af ’Pulp Fiction’ er en Royale with cheese. En betegnelse, der med en lille omskrivning til cheasy royale er sørgeligt dækkende for en film, der er så selvfed i sin amerikanske patriotisme, at smaskelydene næsten overdøver de mange pistolskud.






























