Velkommen – tilbage – til Woody Allens New York.
En by, der – stadig – er befolket af neurotikere, åndsamøber og kretinere på jagt efter den kærlighed, der – fremdeles – ikke findes. Og dog. Man kan være heldig og løbe ind i nogle spredte stunder af en form for glæde uden, at det dog er noget, man skal regne med. Efter sit opløftende og muntre trekantsdrama ’Vicky Christina Barcelona’ og sine »engelske« film er 74-årige Woody Allen tilbage i det New York, der både har inspireret til og dannet rammen om de bedste film fra den dybe, psykologiske komedies mester. Og lad os da bare gøre, som man nu gør i ’The Big Apple’ – springer alt ævl over og drøner frem til konklusionen: ’Mig og Melody’ er en dejlig, skæv, sine steder særdeles morsom (kærligheds)film, som kun Woody Allen kan dreje den uden dog at nå op til de fineste værker.
