For nu at sige det ultrakort er ’Nine’ en god film, men en knap så god musical. På plussiden i regnestykket indgår en overraskende vedkommende og god handling for en musical fortalt gennem en historisk samling af stjerner, som i sagens natur kan spille, så sensualiteten og englene synger om kap. Ovre i den knap så festlige afdeling trækker det fra, at sangene ikke er så gode som historien i filmen, og at formidable skuespillere som Daniel-Day Lewis, Kate Hudson og Penélope Cruz ikke er helt så gode sangere for nu at sige det pænt. Baseret på Federico Fellinis Oscarbelønnede klassiker ’8 1/2’ fra 1963 om en instruktør, der går i stå under arbejdet, er ’Nine’ en frit svævende hyldest til Fellini, Italien, kvinden, sensualiteten og den skabende kunst. Konen, elskerinden, moderen og luderen Kun en uge før optagelserne til storfilmen ’Italia’, der skal sætte en stor karriere tilbage på sporet og få publikum til at glemme de seneste flop, har instruktøren Guido Contini (Daniel Day-Lewis, karismatisk som ingen andre på lærredet i disse år) hverken manuskript eller ideer.
Efter et problematisk pressemøde flygter han til et hotel på kysten syd for Rom. Her dukker først hans elskerinde Carla (Penélope Cruz, udfordrende som aldrig før, og det vil som bekendt sige noget) og siden konen, Luisa (franske Marion Cotilard, der trækker på sin erfaring fra rollen som Edith Piaf og overstråler kollegerne med filmens bedste sangmæssige indslag), op.
