Ti år efter, at rockgruppen The Doors’ sanger, Jim Morrison, døde i et badekar i sin lejlighed i Paris, portrætterede magasinet Rolling Stone ikonet under overskriften: ’He’s Hot, He’s Sexy and He’s Dead’.
Sandt dengang og sandt nu, hvor vi nærmer os 40-året for Morrisons fortsat mystiske død. Der findes myter i rock’n’roll, der er lige så på en gang levedygtige og selvdestruktive som musikken selv. Og den største af dem er formentlig den om Jim Morrison, den intellektuelle sexgud, den poetiske prædikant og erotiske frihedskriger, der ofrede sit eget liv på det store orgies alter. I 1991 bragede instruktøren Oliver Stone sin begejstring for gruppen ud i den biografiske spillefilm ’The Doors’ med Val Kilmer i rollen som en utroligt vellignende Jim Morrison. Og nu kommer så den dokumentarfilm, der ved hjælp af hidtil usete filmklip fortæller gruppens historie faktuelt og fremadskridende. Johnny Depp fortæller Filmen, der har lånt sin titel fra en af gruppens rockklassikere ’When You’re Strange’, er skrevet og instrueret af Tom DiCillo, der efter eget udsagn har været fan, siden han hørte The Doors første gang i 1960’erne. Instruktøren har tidligere stået bag kultiske undergrundsfilm som ’Delirious’ med medvirken af Elvis Costello, debutfilmen ’Johnny Suede’ med Brad Pitt og ’Living In Oblivion’. Fortællingen tager skuespilleren Johnny Depp sig af med en stemmeføring, der faktisk nærmest lyder som Jim Morrisons vokal omsat til talesprog, men ellers ikke gør meget væsen af sig. De stærkeste elementer i filmen er ikke overraskende koncertoptagelserne med The Doors, der viser en visuelt dragende, intens og nærmest skræmmende nærværende Jim Morrison. I sine bedste stunder, naturligvis, for ofte var sangeren så skæv og beruset på scenen, at hans optræden enten blev en sørgelig joke, en trist selvparodi eller en provokerende legen med reglerne, moralen og det altid talstærkt repræsenterede politikorps. Overdrevne effekter Det er interessant at følge Jim Morrison og The Doors som skabende kunstnere i studiet og på scenen. Filmens kronologiske skildring af karrieren skæres op af uddrag af kortfilmen ’HWY’ fra 1969, hvori Jim Morrison kører rundt på må og få i ørkenen. Her tilføjes de gamle klip radionyheder om sangerens egen død.
