Kultinstruktør udstiller perversiteter i forstaden

Den fregnede Dylan Riley Snyder er rørende som det menneskelige ansigt midt i alt det miserable, Todd Solondz præsenterer os for. Det er sønnerne, der gør filmens syndefald gribende i blandt andet mødet mellem den ældste søn og den pædofilidømte far. Foto: Miracle Film
Den fregnede Dylan Riley Snyder er rørende som det menneskelige ansigt midt i alt det miserable, Todd Solondz præsenterer os for. Det er sønnerne, der gør filmens syndefald gribende i blandt andet mødet mellem den ældste søn og den pædofilidømte far. Foto: Miracle Film
Lyt til artiklen

Vi kan sætte folk i fængsel, lade dem rejse langt bort, skille dem fra deres kære og gennemgå alverdens terapi. Men på bunden er de stadig de samme. Og man kan tage et helt ensemble fra en film og skifte det ud med nye skuespillere. Men inde i deres karakterer vil ulykken og perversiteterne stadig bo. Nogenlunde sådan må konklusionen være på Todd Solondz’s modige forsøg på at opdatere sit store gennembrud, ’Happiness’ fra 1998. En film, der nådesløst flåede gardinerne fra det småborgerlige liv i de velplejede amerikanske forstæder og hængte perversiteter til frit udsyn på tørresnoren side om side med neuroser.

Uforglemmelige filmscener
I kraft af den sorte humor og det nærmest sindsoprivende gode skuespil er filmen blevet en endog meget elsket klassiker for et publikum, der loyalt og med stor spænding har ventet i 12 år på opfølgeren. Man kan dog roligt se ’Life During Wartime’ uden forudsætninger, for Todd Solondz er ikke præget af sentimental fastholden.

Til gengæld har han et helt usædvanligt blik for, hvordan man kan omdanne selv de mest pinagtige situationer og nærgående samtaler til uforglemmelige filmscener, godt hjulpet af den eminente fotograf Ed Lachman, hvis karismatiske billeder subtilt hyldes med den plakat for Dylan-filmen ’I’m Not There’, som hænger et sted her.

Once a perv, always a perv
I centrum for ensemblespillet står igen søstrene Jordan. Joy med lillepigestemmen (Shirley Henderson, der nok er bedst kendt som Moaning Myrtle fra ’Harry Potter’) forlader sin mand Allen (Michael Kenneth Williams), da hun erkender, at han måske ikke er helt færdig med sin fortids perversiteter.

Storesøster Trish (Allison Janney), alenemor til tre, er til gengæld på vej mod ny lykke efter skilsmissen fra sin pædofile mand, som har siddet i fængsel i ti år. Trish fryder sig over, at den trinde Harvey (Michael Lerner) er så vidunderligt ’normal’ både ved middagsbordet og i sengen.

Så glad er Trish, at hun straks efter første stævnemøde fortæller sin søn Timmy (Dylan Riley Snyder), der er i gang med at forberede sin bar mitzvah, om, hvordan hun blev liderlig og måtte tørre sig med en serviet under middagen!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her