Her kommer julegaven til drengerøven, der har alt, ud over fantasi til at stille følgende drømmescenarie op: En besætning af nutidige og fortidige superstjerner fyrer op for tacos, gigantiske pistoler og grove løjer ved den mexicanske grænse, mens smukke kvinder blander sig med list og endnu større skydere.
Blandt dem Lindsay Lohan, skiftevis nøgen og i nonnedragt. Wow for et setup, overdrivelsens sande mester Robert Rodriguez stiller op i sin skønne bagatel af en B-film, ’Machete’.






























