Lone Scherfig er ikke en bedre filminstruktør end Susanne Bier og Bille August, men hun er dygtigere til at begå sig på udenlandsk. Man mærker simpelthen ikke den der afslørende lille usikkerhed, den minimale snublen over sprogbarrieren, som næsten umærkeligt kan sætte sig så fatale spor.
Måske handler det om, at Lone Scherfig slår sine folder i det britiske, der på mange måder er meget tættere på end det amerikanske. Måske handler det bare om sprogøre?




























