Klodsmajorkomedie er en tour-de-farce i usandsynlige kiks

Kernefamilie. Ed Oxenbould er Alexander, Jennifer Garner moren og Steve Carell lægger låg på som arbejdsløs far.
Kernefamilie. Ed Oxenbould er Alexander, Jennifer Garner moren og Steve Carell lægger låg på som arbejdsløs far.
Lyt til artiklen

Alexander er ellers den bunduheldige klodsmajor, men til sin 12-års fødselsdag er han kommet til at ønske sig, at de altid perfekte familiemedlemmer må prøve mosten.

Ønsket opfyldes med absolut farce-usandsynlige kiks i mors arbejde, fars jobsamtale, storebrors kæresteri, storesøsters skolekomedie og lillebrors tussesmørerier. Så kan de lære det – altså at familiesammenhold er vigtigere end succes; vi er jo i Disneyland.

Susanne Biers flop-film sætter bundrekord i biografen

Opskriften kender vi hjemmefra, typen ’Far til fire af min søsters krummer’, og den hvalpebuttede Ed Oxenbould er snusfornuftige Alexander, Jennifer Garner flipper ud som moren, mens Steve Carell stort set lægger tiltrængt låg på som arbejdsløs far.

Søren Vinterberg

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her