Se bejlere til dokumentar-Oscar på DR 2 i denne uge

korpiger. 'I skyggen af stjernerne' er dedikeret til især 60'ernes korsyngende sorte kvinder.
korpiger. 'I skyggen af stjernerne' er dedikeret til især 60'ernes korsyngende sorte kvinder.
Lyt til artiklen

I skyggen af stjernerne

Ray Charles, Stevie Wonder, The Crystals, The Rolling Stones, Phil Spector, Sting, Talking Heads, Bruce Springsteen og mange andre stjerner skriver i sidste års dokumentariske oscarvinder ’I skyggen af stjernerne’ verbalt under på, at de alle har haft karrieremomenter, hvor ellers anonyme kvindelige korsangere løftede deres numre til hits.

’I skyggen af stjernerne’ er dedikeret til især 60’ernes korsyngende sorte kvinder som Merry Clayton og Darlene Love.

Dansk oscarvinder var ikke god nok til filmstøtte

Personlige interviews med dem om gospel, stjernedrømme, dresscodes, racespørgsmål og branchehierarki gør filmen til et portræt af alle de stemmer, vi ellers ikke hører. Det og ikke mindst de godt brugte refræner fra ørehængere har bidraget til, at denne her filmisk traditionelt opbyggede dokumentar fik en Oscar. Den er umulig ikke at forelske sig i.

Musikalsk set er det vildeste, at man mod slutningen uvægerligt har ørerne stillet ind på korstemmerne og den betydning, de har haft og stadig har i pop- og rockmusik.

Dermed er instruktøren Morgan Nevilles ambition om at hylde alle de bragende velsyngende piger og kvinder gået i opfyldelse.

Helvede tur - retur

Først var sergeant Nathan Harris i krig mod talebanere i Afghanistan. Skadet fra hoften og nedefter vendte han siden hjem til USA, hvor han mentalt kom i eksistentiel krise.

Dokumentarfilm om veteraner med posttraumatisk stresslidelse er set før. Danfung Dennis’ er anderledes, fordi han helt usædvanligt filmede Nathan Harris både i Afghanistan og i USA – og brugte det samme Canon videokamera begge steder.

Sammen med stringent fravalg af underlægningsmusik og speak er det bevidst homogene kameraarbejde med til at understrege, at for Nathan Harris var det ofte mareridtsagtigt at være udsendt til et sted, hvor soldaterne oplevede lokalbefolkningens mistillid og blev beskudt af talebanere.

Politikens Publikumsfavorit kæmper om doku-Oscar

Men endnu værre var det at komme tilbage til North Carolina, hvor ingen i hans lille hjemby Yadkinville fattede, hvad han havde været igennem.

Danfung Dennis veksler fint mellem scener fra Afghanistan og USA og opbygger derigennem sin oscarnominerede fortælling, der lige så roligt som rystende skildrer hverdagen for sergenten under og efter krigen.

Terrorister i naturens navn

I amerikansk lovgivning fortolkes terrorbegrebet anderledes efter 11. september 2001. Bruges begrebet forkert, når mennesker dømmes for terrorisme, selv om deres handlinger ikke kostede menneskeliv?

At skabe debat om det spørgsmål er den overordnede pointe med instruktøren Marshall Currys oscarnominerede og indimellem betagende flot filmede dokumentar ’Terrorister i naturens navn’.

Filmen handler om en retssag imod Daniel McGowan, der i 2005 blev arresteret for sin deltagelse i den ekstreme miljøbevægelse Earth Liberation Fronts (ELF) materielt ødelæggende aktiviteter.

Fængslende dokuserie går tæt på betagende overklassepsykopat

Målet for ELF’s brandstiftelser var virksomheder, der efter bevægelsens opfattelse havde miljøskadelig drift, eksempelvis fabrikker, der forurener eller rydder store skovområder. Selv om alle parter høres, er sympatien med ELF tydelig især i scener, der postulerer, at myndighederne selv optrappede konflikter med bevægelsen.

Desværre drukner den annoncerede og væsentlige diskussion af terrorbegrebet i historien om ELF.

Tahrir-pladsen

I årtiets første år skabte protestbevægelserne bag det arabiske forår dag efter dag overskrifter også i vestlige medier. Jehane Novjaim har med den oscarnominerede ’Tahrir-pladsen’ skabt en unik reportagefilm, hvor hun i årene 2011-13 er gået så tæt på unge egyptiske demonstranter, at det føles, som om man deltager i deres sejre og nederlag.

Med sit kamera er hun gået direkte ind i de mest konfliktfyldte emner og situationer på og omkring Tahrirpladsen i Kairo for at skildre demonstranternes reaktioner på årtiers undertrykkelse af enhver form for demokrati.

LÆS OGSÅ Festivaler er filmenes kirkegård

’Tahrir-pladsen’ er ikke en sociologisk redegørelse for demonstrationernes ophav. Det er en personlig øjenvidne- og øjebliksberetning fra to år, der grundfæstede egypternes råb om frihed og håb om demokrati.

Når man ser de første billeder af demonstranter, der forlanger den daværende præsident Mubarak fjernet, kan Kairo virke langt væk.

Men når man mere end en time senere ser millioner af mennesker møde op på pladsen for at markere modstand mod militærets vold og mord, virker Egyptens hovedstad meget tæt på.

Dorte Hygum Sørensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her