Jeg ville ønske, at jeg havde kræft. Jeg mener det. Jeg ville ikke føle mig så skamfuld. Når man har kræft, ifører folk sig røde bånd for dig til din ære og tager på lange vandreture for at samle penge ind til dig, og du behøver ikke at føle dig som en eller anden social ... jeg har glemt ordet«.
Siger Alice. Noget tid før hun ikke blot glemmer ét svært ord, men de fleste. Noget tid før hun hilser høfligt på en talentfuld skuespiller efter et teaterstykke og så må mindes om, at skuespilleren er hendes søster.




























