Der er en særlig sødme og indlevelse i Ila Bêka og Louise Lemoines dokumentarfilm, der gør deres arkitekturfilm boblende og elskelige. Bêka og Lemoine spilder ikke tiden med at tale om arkitekter og deres ideer. De viser arkitekturen i brug.
Stederne er det stumme, der taler gennem menneskene. Det er f.eks. rengøringskonen, der fortæller om sin hverdag i en avantgardistisk villa tegnet af arkitekten Rem Koolhaas i deres gennembrudsfilm, ’Koolhaas Houselife’, som også vises på Copenhagen Architecture Festival.






























