Litteratur, fodbold, musik, håndbold og såmænd også film. Igen og igen må man forbløffes over den talentmængde, den fåtallige islandske befolkning kan stampe op af den nubrede lava.
En overgang så det også ud til, at islændingene skulle til at købe den halve verden. Dét lille eventyr brast med et boblebrag i 2008. Man kan ikke bruge de fabulerende evner og en ekstrem selvbevidsthed lige godt på alle områder. Finansverdenen er hverken det mest logiske eller yndefulde sted at udfolde sine mere poetiske og ryggesløse talenter.






























