Sci-fi-børnefilmen ’Earth to Echo’ er en drypvist charmerende energiudladning af den slags, der får én til at råsavne Steven Spielbergs ’E.T.’ fra 1982 – og ikke blot på sådan en varm og nostalgisk måde (åh, børnesammenhold!, åh, eventyriver!), men også med surhed over de nye falske takter.
Tre legekammerater fra forstaden, spillet med lidt for selvbevidst charme, finder et nuttet rumvæsen, der ligner en metal-Gremlin, og må redde den fra de onde voksne.




























