At godt begyndt er halvt fuldendt, gælder ikke her, hvor en stilren optakt til en 1980’er-slasher ender i sjusket konspirationsparanoia og selvparodierende labyrintforfølgelse til de støjende toner af ’I am haunted!’

Afsættet er velprøvet: Hjemvendt soldat banker på med en sidste hilsen fra familiens ældste søn, der er faldet i kamp et sted i Mellemøsten. David hedder gæsten, pæn og høflig – og glimrende tvetydigt spillet af Dan Stevens (’Downton Abbey’-familiens afdøde svigersøn).

Men strimmelen før forteksterne har advaret os: Løbende støvlefødder, skud, blod og halloweenfugleskræmsel. Her stikker mere under! Den strimmel film har den sørgende familie bare ikke set, så de elsker David, ikke mindst yngstesønnen, offer for skolens mobbebøller, som David tager sig af.

Men overdriver gæsten ikke brutaliteten lidt her? Og er det mon rent held, at familiefaderen bliver forfremmet, fordi hans chef pludselig dør?

Den 17-årige datter er – ligesom vi! – mere mistænksom og undersøger omsider flotte Davids identitet. Og så går alt agurk, stof- og våbenpushere dør, de militære bagmænd bag et fejlslagent psykoeksperiment sender en taskforce, blodet flyder helt som forventet – men elendigt forklaret.