To smukke kvinder forbigår chancen for humor

Lyt til artiklen

I den lette ende af Hollywoods komedietradition er subgenren ’Umage par på rejse/flugt/fangetransport’ så velafprøvet, mildt sagt, så de stadig ny forsøg må skyldes stor gevinst på tidligere satsninger. Det indtræffer nok ikke her.

Reese Witherspoon er en kvindelig betjent, men så ambitiøst regelfikseret, at hun kommer galt af sted ved det.

Til en retssag mod en narkomatador skal hun transportere et vidne gennem Texas, nemlig den vulgært flotte Sofia Vergara, hysterisk mafiosohustru med mere mellem ørerne, end væg til væg-barmen afslører.

Fransk komedie fyldt med skønsang for døve ører er fornøjeligt harmløs

Den nedringede kaospilot er et hoved højere end kontrolfreaken i strisseruniform, så det kunne have ført til god komik. Hypotetisk set. Men her drukner det i anstrengt action.

Søren Vinterberg

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her