Gennemsober mafiafilm har sine gyldne glimt

Lyt til artiklen

I 1971 modtog William Friedkins film ’The French Connection’ fem Oscars, bl.a. til Gene Hackman som strisseren Popeye. Men hvordan så den storstilede narkosmugling egentlig ud fra den anden side af Atlanten?

Det får vi her et lovlig langstrakt, men dog spændende og troværdigt svar på med karismatiske Jean Dujardin (stumfilmen ’The Artist’) som Marseille-dommeren Pierre Michel i spidsen for mafiabekæmpelsen i årene 1975-81. Men har Jimenez med opvækst i Marseilles restaurantmiljø været for tæt på stoffet? Korrekte detaljer synes at skygge for dramaturgisk stramning, så polititoppens korruption bliver underbelyst, og dommerfruen (Céline Sallette) lades i stikken med sin angst af instruktøren.

Klovnen Frank og kendis-Casper menneskeliggør vores selvhad

Fra politistation til narkolaboratorier holder filmen stædigt fokus på retfærdighedens blinde forkæmper og hans modpart, Gaëtano Zampa, spillet af solide Gilles Lellouche som hengiven familiefar og kynisk narkoeksportør til USA. Gennemsobert fortalt og med flere velanbragte gangsterfilmreferencer (’Heat’, ’The Godfather’) har filmen endda sine gyldne glimt.

Søren Vinterberg

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her