Tyve minutters øre- og øjenåbnende optakt med et fygende, føjtende lydspor af energisk hiphop må have skabt den usædvanlig velvillige hype omkring denne film på Sundance-filmfestivalen og i Cannes.

For hvor charmerende energisk den åbning end er, udarter fortsættelsen dog til et tåkrummende misfoster af en komedie, som tilsyneladende vil underminere racefordomme, men samtidig tager alle tænder ud af protesten ved at appellere ureflekteret til en bred kridhvid underholdningssmag og livsanskuelse. Paradoksalt, ja, men forklaring følger:

Sorte Malcolm, armenske (?) Jib og brune og lesbiske Diggy er high scool-elever i det berygtede sociale boligbyggeri The Bottoms i Los Angeles’ sydvestlige Inglewood-kvarter, det hood, instruktøren Rick Famuyiwa selv voksede op i og allerede skildrede i ’The Wood’ i 1999.

LÆS OGSÅ 'Straight Outta Compton' tegner lidt for lyserødt billede af gangstarappens pionerer

Den tid har Famuyiwa vist svært ved at slippe, for ’Dope’ foregår ganske vist i dag, men de tre unge nørder går påfaldende og risikabelt højt op i 1990’ernes kultur, hiphop og white people shit.

Det gør dem jo til selvvalgte skydeskiver for bjørnebanden af farvede lemmedaskere i skolen såvel som for kvarterets horde af sorte pushere med guldhalskæde og baseballkasket.

Løs farce om bitcoin-salg af narko

En af de sidstnævnte stikker en ordentlig ladning designerdrugs, ’molly’, i Malcolms rygsæk under en politirazzia, og så har vi balladen:

Både narkomiljøet og filminstruktøren (der også har skrevet manus) går totalt bananas i en historie, hvor narkobagmanden samtidig er den overklassefarvede, der kan skaffe Malcolm optagelse på Harvard – og som for resten har en promiskuøs datter og rappende søn, lige så udknaldede som Malcolms hacker-ven.

Så fra solidarisk skildring af tre intelligente, men underprivilegerede unge outsidere skøjter det hele ud i løs farce om bitcoin-salg af narko. Mere ufrivilligt latterlig end morsom, mere fordomsbekræftende end det modsatte.

LÆS OGSÅ Anmelderne: 'Straight Outta Compton' er god - men ikke så god som N.W.A.

Ærgerligt! Men uanset utvivlsomt gode intentioner har instruktør og producere (Forrest Whitaker og Nina Yang Bongiovi) været så forhippede på at ’nå bredt ud’, at resultatet er blevet ’Boyz N the Hood møder Eddie Murphy, Queen Latifah og Bill Cosby’.

Hvor mange stole kan man sætte sig imellem?