Biografpublikummets demografi er i bevægelse. Filmbranchen kan ikke længere udelukkende stole på de unge. Et talstærkt ældre publikum gør nu sin indflydelse gældende ved biograflugerne, og som i litteraturens verden fornemmer man, at det i høj grad er kvinderne, der her holder filmkulturen kørende.
En lykkelig konsekvens er, at det er blevet mere spændende at være ældre kvindelig skuespiller. Der bliver simpelt hen lavet flere film med store roller til ældre skuespillere.


























