Den britiske dokumentarinstruktør Sean McAllister troede, at han bare skulle deltage i en lovprisning af syriske turistseværdigheder arrangeret for udenlandske pressefolk.

I stedet mødte han Amer og Raghda og deres tre børn og fulgte familien i fem år med sit nærgående kamera. Den syriske oprører og hendes palæstinensiske mand måtte på et tidspunkt flygte fra krigen i Syrien for at redde deres liv.

Med Sean McAllister på sidelinjen kom de først til Libanon, men måtte rejse videre derfra og siden til Frankrig, hvor en stor del af ’En syrisk kærlighedshistorie’ foregår.

Det er en film om, hvordan en syrisk familie længes hjem til deres land, sørger over dræbte venner og drømmer om et Syrien med fred.

Men det er også en film om et parforhold, der langsomt går i opløsning i Europa. Her kan Amer ikke få et job, og Raghda er mærket både fysisk og mentalt af en lang periode i fængsel og samtidig afmægtig over ikke længere at kunne handle politisk.

Engang elskede de hinanden. Nu bebrejder han hende, at hun ikke har lyst til ham længere, at hun ikke er tilstedeværende som mor, og at hun nærer stærkere følelser for sin politiske kamp end for familien.

Raghda lider. Mens Sean McAllister filmer, prøver hun at dulme smerterne med endnu et glas vin fra papboksen. Skænderierne tager til, og børnene er ikke ene om at se smerten vokse i de to voksne. Der er publikum på.

»Fik du det hele med«, spørger Raghda ophidset McAllister på et af de tidspunkter, hvor det føles, som om instruktøren går grænseoverskridende tæt på den desperate stemning i familiens lejlighed.

Manden med kameraet fik tilsyneladende indimellem mere med, end man egentlig synes, man er berettiget til at se.

Samtidig er ’En syrisk kærlighedshistorie’ en anderledes, aktuel og vigtig film om syriske flygtninge i Europa. Var det gået Raghda og Amer anderledes, hvis de ikke havde været nødt til at flygte? Eller hvis de havde fået en lettere start i Frankrig?

Svar får man ikke. Men unik indsigt i en konkret flygtningefamilies liv.

fortsæt med at læse

Drama om kvinders vilkår er hverken dårlig eller uforglemmelig