Japanske tegnefilms skrupdelikate landskaber i klare farver med solspættede aftegninger af drivende skyer over en blå himmel har deres mod- og sidestykke i lige så ubesværet og naturtro omgang med det eventyrlige: vandrende slotte og flyvende småhekse. Verdenskendt fra Ghibli-studiernes mester og stifter Hayao Miyazaki, men virkningsfuldt også hos eleven Yonebayashi, der frem for trolddom dyrker de ’hemmelige’ tilføjelser til dagslyset.
I ’Ariettys hemmelige verden’ et nisselignende småfolk, og i denne film for 7-årige og op finder vi en af de ’usynlige legekammerater’, børnepsykologien ellers især kender fra de tre-fem-årige.
Anna her er tolv og med sin astma noget af en outsider. Hun sendes af en bekymret plejemor ud i ren landluft hos den muntre, grøntsagsdyrkende tante: sundt med sundt på.
Og Anna løsner virkelig sindets knuder sammen med den jævnaldrende, men gammeldags klædte Marnie – som ingen andre kan se! De leger i tusmørket i et marsklandskab, og skiftene fra dagslys til nat, fra ebbe til flod spejler Annas anelser om noget skjult. Altså faktisk en historie om fortrængte erindringer ligesom Hitchcocks 1964-thriller, ’Marnie’.
Britiske Joan G. Robinsons roman er omplantet til japansk natur med spor af landlig engelsk stil. Ubestemmelig lokalitet modsvarer en ellers tit betænkelig, senromantisk sløring af grænsen mellem fantasi og virkelighed, men spejler her – i den formodentlig sidste film fra Ghibli!? – en sindstilstand gennem et vemodigt og charmerende naturmættet billedsprog.
fortsæt med at læse
