I hele sit voksne liv og indtil sin død som 81-årig i 1979 var Peggy Guggenheim en af det 20. århundredes vigtigste og vildeste samlere og -protegeer af moderne kunst.
I sin traditionelt opbyggede dokumentar om den på alle måder utraditionelle kvinde bruger instruktør og fan Lisa ImmordinoVreeland så mange korte udsagn fra talrige forskellige kilder, at det skaber flaksende uro. Peggy Guggenheim var kompleks, og instruktøren får rigtig mange af nuancerne om hende med, men kunne have valgt nogle kilder fra.
Fra barnsben fik Peggy Guggenheim rollen som den stenrige Guggenheim-families sorte får. Både hendes egne og andres udtalelser om hende viser, at det var en rolle, hun på samme tid dyrkede og hadede.
Hvad hun til gengæld elskede helhjertet var det 20. århundredes moderne kunst og kunstnere. Hun opdagede Jackson Pollock og installerede ham i et hus og havde i det hele taget sex med flest muligt af sine kloge kunstnere. Ud over deres værker og kroppe tændte hun på deres samtaleevner og intelligens og var så åben om alle sine forhold, at hun skrev en selvbiografi om dem.
I slutningen af sit liv begræd hun ærligt, at hun følte sig for gammel til at have elskere. Dokumentaren fortæller fascinerende om kvinden, der grundlagde museet Peggy Guggenheim Collection i Venedig.
fortsæt med at læse
