Midt i noget så perspektivrigt som disse dages Void – Danmarks første internationale filmfestival for animationsfilm for voksne! – må man stille sig spørgsmålet, hvordan danske animatorer og instruktører i fremtiden vil stå i det hurtigst ekspanderende felt inden for den globale produktion af levende billeder.
Men Void svarer til dels selv, for festivalens program omfatter i morgen visning af årets afgangsfilm fra uddannelsen til animator ved Viborg-skolen The Animation Workshop. Velbegrundet, eftersom intet tyder på, at animation for fremtiden vil få produktionen indsnævret af nationale grænser eller for den sags skyld aldersgrænser.
Den slags begrænsninger vil det ny hold af grafiske produktionsbachelorer fra Viborgs afdeling for Animation & CG Arts nok heller ikke lade sig tryne af. Se selv navnene på de unge instruktører bag de seks kortfilm (plus et iPad-spil, ’Lost Tracks’, som vi ikke har haft mulighed for at anmelde).
Voksen-tegnefilm rummer eftertænksom katastrofebevidsthedDe antyder graden af international rekruttering til de grafiske produktionbacheloruddannelser på The Animation Workshop og til hele det grafiske Viborg-miljø med ry som verdens fjerdebedste på animationsområdet.
De seks film rækker fra grotesk humor til stille alvor, men alle forbeholder de sig eventyrets symbolfrihed.
Som nu ’Grandma’s Hero’, en festlig og rørende 2D-tegnet fortælling i råt karikeret og fuldfarvet vikingetidsmiljø, om den unge kleppert, der vil ud og nedlægge drager, men ser både uhyrerne og sig selv pacificeret af den tandløse lille gammelmor med sprøde småkager og en vilje af stål. En vittig – stedvis lidt ’hullet’ – billedstrøm om mødet mellem brushovedet ungdom og livsklog alderdom, om at forene kampberedt mandsmod med dialogberedt kvindehjerte.
’Bäckanäcken’ – altså Nøkken med det lokkende violinspil ved bækken, fra den gamle folketro – veksler mellem 2D-streg med lidt mere sart, stedvis kun drømmeantydet farvelægning og så det mere ’moderne’ 3D-figur-design. De splitternøgne naturvæseners meget nutidige udfordring er nemlig at fange en iPhone-opslugt og (derfor?) 3D-designet knægts interesse. Den ubesværede vekselvirkning mellem teknikkerne fangede min.
’Tiger’s charmerende, bevidst ’primitive’ 2D-tegninger af en lille pige og en lyserød Klumpedumpe-figur på ben bærer gennem et surrealistisk junglelandskab af grønne vækster en lidt uforløst historie om skylden for at miste en ven.
Viborg styrker den kommunale forvaltning med tegnefilmOg et andet rovdyr, en ræv, viser sig i den 3D-tegnede ’Untamed’ som en forvandlet side af en ung piges trompetspillende kæreste (Erik Howl, hedder han!). I begge film udkæmpes en symbolsk kamp om respekten for naturligt dyriske tilbøjeligheder over for angsten for det ansvarsløst utæmmede, når det udfolder sig i menneskeligt samvær. ’Tiger’en lunter skyldfri videre, og pigen i ’Untamed’ må opgive at sætte mundkurv på sin jazzede rævekæreste.
Endnu en lille pige stjæler mad fra ’The Shepherd’, en hvidskægget fårehyrde, foruroligende nok med fire arme, hvormed han tager maden tilbage igen. Påfundene med den 2D-karikerede streg er mange, men en konklusion blæser i vinden, ligesom de lamme (!) skyer, kameraet må søge op mellem for at afslutte kampen.
’Mellem væggene’ er endelig en singlefar lukket inde med sit skriveprojekt og sine sorte sorgfugle, mens hans datter vil fortælle ham om sin sensationelle rokketand og folder poesiens hvide duer af papir. Gråtoner og sort-hvide kontraster skaber original og fint usentimental dialektik mellem voksen alvor og barnlig leg, lige så meget stemningsbillede som forløb.
Opfindsomhed og tegneteknik er imponerende i årets afgangsfilm
Opfindsomhed og tegneteknik er imponerende i årets afgangsfilm (og i år: slet ingen stop motion!), mens flere af dem har vanskeligt ved at blive helstøbte fortællinger på de 7-8 minutter, opgaven lyder på. Men hos alle betyder animation besjæling som i følsom alvor og livsglad humor.
Det ruster dem godt til animationens nuværende multianvendelighed: kortfilm og spillefilm, reklamer, spil og tv-serier for ikke at tale om computergenererede billeders uundværlighed i alle de mammutproducerede katastrofe-, action- og superheltefilm, Jedi- og Hobbit-sagaer, der dårligt nok længere kan kaldes ’realfilm’.
fortsæt med at læse




























