Lyt til artiklen
'Deadpool’ er sådan en komedie, der konstant gerne vil påpege, at den godt ved, hvad dens egne superheltefilmgenrers fasttømrede greb og klicheer er.
Det gør den ved både at levere genrens sædvanlige omgang ultravold, teenageplat sexisme og superindividdyrkelse, men også ved samtidig at stikke sin faste (faktisk skarpe) bagdel op i hovedet på publikum og prutte sin metaironiske fanfare: hi hi, ha ha, jeg kender mig selv så godt, at jeg slet ikke er den, I tror jeg er.
