Midt under radioavisen hører jeg pludselig, at flere private firmaer er i gang med at afmagre deres ansatte – man fortæller, at det ikke blot er overvægt, men problemerne bag overvægten, man vil til livs. Intervieweren stiller ikke spørgsmålet om, hvorfor de ansatte ikke må være fede i fred. Det er vel, fordi de fede ikke er så lækre. Og det er der mange andre, der ikke er. Vi nævner i flæng: de handikappede, misbrugere af alkohol og tobak og narkotika, bistands- og kontanthjælpsklienter, asylansøgere, flygtninge, andengenerationsindvandrere, småkriminelle og storkriminelle, punkere, perkere og nassere, samt de gamle og de syge og de blinde, og de venstreorienterede kunstnere samt i virkeligheden pensionister af enhver art. Alvorlig og farlig mand I Anders Rønnow Klarlunds film skal vi af med dem alle sammen ifølge de nye Københavner Kriterier, som er opfundet i Justitsministeriet og vedtaget af Folketinget. Det er en god portion danskere på støtten, der ryger. Men dystopien beskæftiger sig ikke med indvandrerne – det tørs’ den ikke! – og afsnittet om den venstreorienterede kunstner, der gennem livet har modtaget 1 million kroner for nul og niks, er en meget kort indledning, hvor Tommy Kenter spiller svag over for Søren Pilmarks ubehagelige – og meget velspillende – major og forhørsleder.
Pilmark er en fuldkommen alvorlig mand, man kan blive bange for. Ukvalificeret diskussion Det er ærgerligt, at dens indledning er så kort. Her var der ellers en konkret anke mod systemet, som sikkert ikke ville mishage Ekstra Bladets læsere ret meget. En betalt snylter, ærlig talt!
