Vagtler, hummer, bøf, østers og saucer og søstjerne. Redaktøren må have en lille fed fornøjelse – som jeg under ham – ved at sende mig ind til de kultiverede madorgier i filmen ’Kærlighed og krydderier’, en film, som mest handler om mad, som jeg ikke forstår mig på og heller ikke er videre interesseret i.
Andre publikummer kan efter behag og i fuld fred og ro smage med og bøvse. Catherine Zeta-Jones er den stramme chefkok Kate på Manhattan i New York, som pludselig bliver reservemor for sin lille niece Zoë (Abigail Breslin), hvis mor omkommer ved en trafikulykke. Syngende hummerkoger uden kønsorgan Nu er Kate parat til en forandring, og den kommer også: Tænk, at være alenemor for en lille, bedrøvet pige. Hertil kræves en god portion spaghetti og en italiensk inspireret kok, som synger ’Nessun Dorma’, mens han kokkerere.




























