Clint Eastwood har fået sit gennembrud som instruktør i moden alder. I de seneste fem-seks år har han ikke kunnet sætte et kamera forkert. Han har skabt førsteklasses præmiefilm.
Lad os nævne de to Iwo Jima-film, ’Letters from Iwo Jima’ og ’Flags of Our Fathers’, og den tragiske boksefilm ’Million Dollar Baby’ med den oscarvindende Hilary Swank i hovedrollen, og tidligere endnu den måske bedste i hele stjernerækken, ’Mystic River’.




























