Hvis hun anklager ham for at være paranoid, og han anklager hende for at være naiv, hvem skal man så tro på? Sandsynligvis på hende, for han tror på, at Jorden er blevet invaderet af rumvæsner.
Men i det lille kvælertag af en horrorfilm, ’10 Cloverfield Lane’, føler man sig aldrig helt sikker på, om det er ham tossen med nøglerne, der har ret, eller om hun ikke bare skal se at komme ud af det beskyttelsesrum, han holder hende fanget i.


























