En calla-lilje i så perfekt blomst, at dens skønhed næsten er vulgær.
En knælende, umiddelbart skræmmende masochist klædt i halsbånd og knaldsort lak placeret i en fotografisk opstilling, så han ejer skulpturel skønhed.
Et selvportræt af en knap 40-årig fotograf, der har givet sin nøgne overkrop et blidt, marmorhvidt skær og sat djævlehorn i håret over det harmonisk byggede ansigt.
Alle de tre ikoniske og modsætningsfyldte sort-hvide billeder er taget af den amerikanske fotograf Robert Mapplethorpe, der blev født i en forstad til New York i 1946 og døde af aids som blot 42-årig.
Inden Mapplethorpe døde i 1989, nåede han at opleve, at hans stræben efter at blive anerkendt for sine æstetiske værker var ved at gå i opfyldelse.
Homoerotiske fotografier chokerede
Lige så stærk som den positive opmærksomhed var den negative. Robert Mapplethorpe provokerede. Højtprofilerede konservative politikere i USA kaldte kort tid efter hans død en udstilling af hans billeder for en skandale.
Det var selvfølgelig ikke billederne af de formfuldendte blomsterhoveder eller portrætterne af folk fra New Yorks kunstneriske elite, der skabte furore og betød, at hans udstilling blev lukket et sted og fik den republikanske senator Jesse Helms til forarget at udbryde: »Look at the pictures«.
Konservative kræfter vil forbyde 'The Neon Demon' i EnglandDet var Mapplethorpes homoerotiske fotografier, der chokerede. Det var nærstudierne af mandlige kønsorganer, af sex mellem mænd og af mænd i sadomasochistiske stillinger, der oprørte.
Og det er ikke mindst de billeder, som den nye biografiske dokumentarfilm ’Mapplethorpe: Look at the Pictures’ tvinger sit publikum til virkelig at se på i så lang tid ad gangen, at ethvert tilløb til chokeffekt damper af, og de i mere end en forstand nøgne værker af seksuelle poseringer og handlinger på samme tid bliver kunstværker i sig selv og vidnesbyrd om mennesket Robert Mapplethorpe.
For ham var der ingen afstand mellem kunsten og livet, siger han et sted i filmen, der bruger gamle interviewklip med hans egen stemme som et gennemgående spor til at komme tættere på mennesket.
Blandt de mange andre stemmer i instruktørerne Fenton Baileys og Randy Barbatos dokumentar høres overraskende lidt til Patti Smith. Hun optræder på adskillige af de viste billeder.
Men hun er ikke interviewet til ’Mapplethorpe: Look at the Pictures’, selv om hun havde en hovedrolle i fotografens første, betydningsfulde år som ung i New York City, hvor hun var hans kæreste, ven, kunstneriske sparringspartner og forsørger.
I bogen ’Just Kids’ har hun skrevet sin fortælling om årene med Mapplethorpe, men i Baileys og Barbatos biografiske film, der gennemgår sammenhængen mellem hans liv og hans værk kronologisk, medvirker i stedet nogle af hans utallige andre elskere.
LÆS ANMELDELSE
Patti Smith besjæler og genfortryller sin egen verden i ny erindringsbogHan filmede alle, han havde et forhold til. Både han selv og andre formulerer, at han brugte andre mennesker i sine bestræbelser for at komme frem som kunstner.
Splittet mellem engel og djævel
Lige så blottende, han var i sine fotografier, lige så ærlig var han, når han talte om sine motiver for at have relationer.
Mens der vises en række af Mapplethorpes værker fra hans første år som fotograf med polaroidkamera til hans senere år med professionelt udstyr, fortælles historien om et menneske, der livet igennem ifølge instruktørerne og nogle medvirkende var besat af sex og berømmelse uden nogensinde helt at slippe sin katolske baggrund.
Ansporet af den modsætning og af hans selvportræt af den nøgne, gudesmukke mand med horn i panden er det fristende at tolke Mapplethorpe som splittet mellem at være engel og djævel.
Men filmens historie om fotografen og hans egne billeder viser snarere, at han rummede modsætningerne og levede dem ud, når han fra slutningen af 1960’erne og igennem 1970’erne var en del af New Yorks udforskende, normbrydende kunstner- og natteliv.
Robert Mapplethorpe kunne ikke forlige sig med, at Andy Warhol var den mest berømte af de to, men han fandt sit eget chokerende fotografiske projekt, da han i en årrække var fast gæst på en natklub, hvor alle tænkelige fantasier om S/M blev dyrket.
LÆS ANMELDELSE Modefotograf giver lyst til at stirre - er det Kate Moss, der begærer os, eller omvendt?
Med bevidst inspiration fra pornografien tog han sine opsigtsvækkende billeder og fik i en periode sin lillebror Edward Mapplethorpe til at hjælpe med den tekniske perfektion af værkerne.
Edward Mapplethorpe har en stor rolle i filmen. Han er lillebroderen, der selv var kunstner og blev ubarmhjertigt udnyttet og en overgang forkastet af sin storebror, men alligevel elsker ham grænseløst og giver en idé om vingefanget i Robert Mapplethorpes visioner. En vigtig ambition var at give fotografierne status.
Og det fik de.
Et kvart århundrede efter Mapplethorpes død sælges de for astronomiske beløb. Kunstfotografiet oplevede efter Mapplethorpes død en enorm fremgang som kunstart. Og Mapplethorpe fik den berømmelse, han stræbte sådan efter.
fortsæt med at læse
