Blåt og koldt tordner Ishavet ind mod menneskenes mole. Bag skumsprøjtet står medlemmerne af Berlevåg Mandsang-forening og synger af fuld hals. Stemmerne stemmer sig op imod dønningernes dumpe drøn. Havet har den dybe stentorrøst, men mændene bliver trodsigt ved med at synge. Gamle norske sange. Sange til Finnmarkens pris. Øjnene rinder. Der er frost i øjenbryn og skæg. Garvede ansigter. Havet er så mægtigt, men »sangen er et fagert smykke«, og sammen med venskabet blandt gutterne og et par kopper kaffe, bliver der tilsammen noget at stå imod med. Uanset hvor barsk og ubarmhjertig en livsledsager Ishavet måtte være. Tænk at det skulle overgå én. At skulle anbefale en norsk dokumentarfilm om et herrekor som et af øjeblikkets mest hotte tilbud på biografrepertoiret. Men sådan er det. Knut Erik Jensens 'Heftig & Begejstret' er simpelthen en ønskedrøm af en publikumsvenlig dokumentarfilm. Filmen handler om et herrekor i den lille fiskerby Berlevåg i det nordligste Nordnorge. Mændene udgør her et fællesskab på tværs af aldersgrupperne. Ældst i Berlevåg Mandskor er Oddvar på 95, men også grønskollingerne er med. Ægtemænd, enkemænd og ungkarle. Her er den standhaftige kommunist, en ordentlig skægbamse, der har skidt samvittighed, fordi idealerne er gået i vinterhi. Her er amfetamin-narkomanen, der omsider har fundet en skrøbelig ro langt væk fra storbyens fristelser. Her er gamle drenge, der må konstatere, at soveværelset med dobbeltsengen definitivt er blevet forvandlet fra arbejdsværelse til museum. Men her er også unge familiefædre, der prøver at finde en balance mellem det usikre fiskeri og bistandskontoret. En rigtig 'Pigernes Jens' har de vist i egne øjne været alle til hobe. 'Heftig & Begejstret' er som udgangspunkt en slags hjemstavnsfilm for Knut Erik Jensen, der selv stammer fra Honnigsvåg i det nordligste Norge. Filmen handler om en gruppe vidt forskellige mænd med mangt og meget til fælles. Det er samtidig en skildring af et lille fiskersamfund, der er ramt af nedgang i fiskeriet, men som i det moderne har et så meget desto mere fintmasket socialt sikkerhedsnet udspændt under sig. Selvironiske og fanden-i-voldsk ærlige beretter de om sig selv, deres liv og de vilkår, der både er de samme og så forandrede. Samtidig synger de på livet løs. Disse grovkornede gutters ømme forståelse for sangen som en mulig og uundværlig lise for sjælen, er både rørende og inspirerende. Når man synger sammen, falder man ganske enkelt på plads i verden. Sådan tager det sig ud. Sådan lyder det, når de i Ishavets skygge synger »Ingen er så tryg i fare/som Guds lille børneskare«. Eller når de hylder de vælige fabriksmøer på 'Fileten'. De mange sange gør 'Heftig & Begejstret' til en slags musical. Alle mulige og umulige steder lader Knut Erik Jensen koret under ledelse af den rullestolsbundne dirigent Odd Marino Frantzen stille op på geled til malmfuld opladelse af røsten. Selv om de er iklædt pelshuer og er omvundet med halstørklæder, er det alligevel lige før, man bliver helt nervøs for, at instruktøren skal få taget livet af korets mere alderstegne medlemmer, sådan som de står der og sjunger af karsken bælg med dryppende istapper hængende fra næsen! Knut Erik Jensen har tidligere instrueret flere spillefilm, bl.a. 'Stella Polaris'. Dog ingen så populære som 'Heftig & Begejstret', der er blevet set af et rekordstort antal nordmænd og helt fortjent høster priser verden rundt. Baggrunden som spille-filminstruktør giver sig udslag på flere måder. Fortællingen er uhyre velkomponeret med klimaks henlagt til en koncert i den russiske havneby Murmansk, men Jensen falder ikke for fristelsen til at forme sit stof som en pseudo-spillefilm. 'Heftig & Begejstret' bliver således en slags dokumentarisk musical, der gennemført solidarisk og helt igennem usentimentalt fokuserer på rigtige, levende mennesker. Portrætter af enkeltindivider, der til sammen bliver en portrætfilm af en gruppe mennesker, og som de bedste af den slags film dermed en portrætfilm af selve menneskelivet og dets vilkår: »Pølser og øl glider ned som smør/leve, det gør man jo, til man dør«. Eller mere alvorligt: »Når aldrig du under dig rast eller ro/ kan ingenting vokse eller gro«. Og så er det jo bare skønt at se en dokumentarfilm i spillefilmformat, der også helt regulært er bragende flot filmet i de dejligste farver. I Politiken uddeler vi ikke hjerter til dokumentarfilm, men havde vi gjort det, havde 'Heftig & Begejstret' fået fem varmt bankende hjerter. For i dette tilfælde er sammenfaldet mellem filmens titel og anmelderens reaktion absolut.