Edward Yang er en indlysende filmbegavelse, en født fortæller med lyd og lys, skygge og stemme. Det fremgår med al tydelighed af denne store, men også lange film, belønnet med instruktørprisen på Cannesfestivalen. Hvor den nu 54-årige Shanghaifødte Taiwaninstruktør tidligere har vist 'The Terroriser' (1986) og 'A Confucian Confusion' (1994). Nu er der jo en bid vej fra Snave til Taipei, og broderparten af danske biografgængere vil nok mene, livet er for kort til tre timers kinesisk filmrealisme om tre generationers kriser i stort og småt. Mindretallet kan så til gengæld nyde en filmkunstner, der tager sig tiden til virkelig at dyrke trafik- og neonlysreflekserne i storbyens glasfacader eller give en tidsmæssig 1:1-gengivelse af den åndedrætstræning under vand, som den opvakte otteårige dreng Yang-Yang er inspireret til af en lidt ældre svømmepige, som er lærerens kæledægge - selv er han nemlig samme lærers yndlingsoffer. Aksen i filmen er Yang-Yangs far, NJ (spillet af Nianzhen Wu). Der er krise i hans it-firma, da de psykologiske kriser også vælter ind: Hans svigermor falder om i koma, hans kone må i behandling for en svær midtvejsdepression, og hans teenagedatter oplever sin første forelskelse i en venindes dybsindige, men farligt uligevægtige kæreste. Til overflod genser NJ ved et familiebryllup sin ungdoms første elskede - hende han/man var for ung til at tale ud med og (derfor?) aldrig glemmer. De mødes igen i Japan, han på forretningsrejse, og genoplever deres ungdoms usikkerhed, i rytmisk smuk krydsklipning med datterens gentagelse af den hjemme i Taipei. For kriserne udvikles hver for sig - 'individuel' er åbenbart en slags oversættelse af titlen. Eller afvikles: F.eks. vender han og konen tilbage til ægteskabet, i nærmest stoisk ro og mag, målt med melodramatisk europæisk eller dramaturgi-speedet amerikansk alen. Men desto stærkere anes lidenskaberne under den 'orientalske' maske af ro, som både NJ og hans børn kæmper for at bevare. De tre ansigter vil man sent glemme. De omgivende voksne mænd derimod - skolelæreren, en låne- og lalleglad svoger samt kollegerne i it-firmaet - er pinligt umodne, skiftevis frygtagtigt krybende og barnagtigt brovtende. Lille Yang-Yang filosoferer: Hvad kan vi vide om helheden, når vi kun kan se 'forsiden'? Og så fotograferer han ellers folks nakker - og forærer dem bagefter dette portræt af deres ukendte side. Lidt af samme virkning har hele dette dvælende mesterværk om uhyre genkendelige familieproblemer fra 'bagsiden' af kloden.