Hvor mange sorte får kan der være i én familie? Spørgsmålet synes relevant i forbindelse med Wes Andersons vindskæve komedie 'The Royal Tenenbaums', der handler om det utrolige familieoverhoved Royal Tenenbaum (Gene Hackman) og hans nærmeste slægt. Sjældent har man set et så kokset og kikset, klodset og kulørt persongalleri. Navnlig er Royals tre børn, som han har sammen med den aristokratiske arkæolog Etheline (Anjelica Huston), nærmest ubeskriveligt sære og meget til en side. Sønnen Chas (Ben Stiller) var allerede i en ung alder et finansgeni. Men med tiden har han udviklet sig til en paranoid enkemand, der konstant holder brandøvelser, og som sammen med sine to sønner Ari og Uzi altid er iklædt røde Adidas-træningsdragter. Sønnen Richie (Luke Wilson) var engang et gudsbenådet tennistalent, men noget gik galt, og siden har han i isolation rejst Jorden rundt og rundt på det samme krydstogtskib. Endelig er der datteren Margot - tidligt et litterært vidunderbarn, men efterhånden et utilnærmeligt nervebundt, der ryger i smug på toilettet, og som af en eller anden grund er blevet gift med psykologen og træmanden Raleigh (Bill Murray). Dertil kommer det løse. Bl.a. Royals indiske hjælper og faste husspion Pagode (Kumar Pallana), Ethelines korrekte og stilfulde bejler Henry (Danny Glover) og de tre søskendes suspekte barndomsven, den flippede og evindeligt omtågede cowboyhippie Eli (Owen Wilson). Alene dette persongalleri, hvor neuroser og hæmninger, tvangshandlinger og betændte vaner står i kø, sikrer en del gode grin i filmens episodiske familieportrætter. For i tone og stilleje må Wes Andersons underholdende og usædvanlige film trods alt karakteriseres som en komedie. Der er nu og da lagt op til noget mørkere og dybere - hvorfor og hvordan har charlatanen og charmøren, selvbedrageren og livskunstneren, den sure stodder og den livsglade optimist Royal Tenenbaum spoleret sine nærmeste omgivelser? - men det bliver ved tilløbene. En benhård realisme ville nok heller ikke i dette tilfælde være til at bære. Så går det straks lettere med latter, karikatur og satire. 'The Royal Tenenbaums' er ikke nogen stor film. Men familien i den er så rummelig, at underholdningen er garanteret.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
El-Sayeds frivillige mistede stemmen, da han så, hvordan valgfesten så ud
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.