Virkeligheden er det virkelige alternativ i amerikansk film. At skildre noget, der ligner virkeligheden uden brug af smagsforstærker eller kunstig kulør, er, hvad Todd Field gør bedre end de fleste i sin første film som instruktør. I sin fortælling fra hjemstavnen Maine er spænding ikke noget, der omhyggeligt bygges op til. Ting sker bare. Uforudsigeligt. Uden pæne oplæg. Uden hensyn til den kommercielle fortællings spilleregler. Derfor ser man 'In The Bedroom' med en forunderlig fornemmelse af, at den sker, på samme måde som livet sker. Umærkeligt glidende og pludseligt skiftende retning. Fra det ene øjeblik til det andet. Den unge Frank Fowler er centrum for manges kærlighed. Hans far og mor elsker deres eneste barn over alt andet. Sønnen er et oplagt talent som arkitekt og skal selvfølgelig uden tøven fortsætte på det college, hvorfra han er hjemme på sommerferie. Ikke mindst Franks mor, Ruth, ser sit eget livs mening med sønnens fremtid som optik. Men til Ruths store fortrydelse er Frank blevet forelsket i den noget ældre Natalie, der ikke blot er adskillige år ældre og mor til to, men heller ikke endnu er lovformeligt skilt fra sin mand. Foruroliget ser Ruth Natalies to sønner knytte sig til Frank og ser, hvor naturligt han omgås drengene. Til overflod er Natalies eksmand en skidt ka'l med et eksplosivt temperament. Richard er det sorte får i den magtfulde Strout-familie. En psykopatisk charmetrold. Da Frank antyder, at han måske vil forlænge sommerferiens hummerfiskeri til et sabbatår i hjembyen, begynder Ruth for alvor at blande sig i sønnens liv. Men alle hendes bekymringer og håb for sønnens fremtid bliver brutalt fejet af bordet, da Frank bliver slået ihjel. 45 minutter inde i filmen slukkes fortællingens vitale og indlysende centrum. Men livet og filmen går videre, og man ville ikke gå glip af et eneste minut af denne mere end to timer lange og ekstremt velspillede film. Sønnens død skræller lag på lag af forældrenes selvforståelse og indbyrdes forhold. I disse smertefulde og hudløse afklædninger fremtræder to fornemme psykologiske portrætter tegnet af Tom Wilkinson og Sissy Spacek. 'In The Bedroom' fik ikke nogen af de fem Oscars, den var nomineret til, men Spacek fik fortjent en Golden Globe. Ikke mindst hendes skildring af Ruths vrede, der som en edderspændt blæksprutte famler efter faste holdepunkter i sit eget mørke, er skuespilkunst balancerende på en rageknivs æg. Filmen bygger på et forlæg af den afdøde forfatter Andre Dubus, der med sit blik for dybden i såkaldt almindelige menneskers følelsesrelationer må have været i familie med Richard Ford og Raymond Carver. 'In The Bedroom' er en film, som i sjælden grad formår at give indtryk af at skildre hele mennesker og derfor også kommer til at handle om alt væsentligt menneskeligt: Kærlighed, savn, venskab, sorg, jalousi, fortrydelse, glæde, vrede, trøst. Hverdagens skift mellem fylde og tomhed. Field skildrer sin verden med en indsigt, som gør det muligt at lade et tema forblive antydet. Hvilken rolle spiller den gamle hakkeorden reelt for retfærdigheden i den lille by? Dr. Fowler er højere på strå end sin far hummerfiskeren, men er han blevet lykkeligere af den sociale opstigen? Firkantede svar får man ikke. Til gengæld får man lov til at tænke og føle selv, og også af den grund er der en helt særlig seriøsitet og integritet over denne film, som er så inderligt befriende.