Når man ved, at den amerikanske instruktør Adrian Lyne står bag bastante, erotisk prægede film som '9 uge', 'Farligt begær', 'Et frækt tilbud' og 'Lolita', kan man med rette have sine bange anelser, når man nu ser, at han med sin nye film, 'Unfaithful', har ladet sig kraftigt inspirere af Claude Chabrols fornemme 'Den utro hustru' (1968). Nervøsiteten går naturligvis på, at Lynes film med tiden har afsløret sig selv som kulørt og udspekuleret underholdning med et mere eller mindre påklistret erotisk islæt, mens Chabrol i sine bedste film netop var en instruktør, der indsigtsfuldt og pirrende formåede at sætte en række psykologiske og moralske temaer til debat. Alligevel må man konkludere, at Chabrol og 'Den utro hustru' har fået det bedste frem i Adrian Lyne. 'Unfaithful' er simpelthen en film, hvor instruktøren i velgørende grad har skruet ned for anvendelsen af sine mere skingre og sensationslystne virkemidler og i stedet har turdet satse på det anelsesfulde og afdæmpede. Det kan der være god grund til. For historien i filmen er jo så enkel og banal, at den netop må gøres vedkommende og spændende på sine indre, psykologiske linjer fremfor via mere håndfaste chok og overraskelser. Edward og Connie (Richard Gere og Diane Lane) er et pænt, velfungerende ægtepar, der økonomisk og materielt har etableret sig sikkert i tilværelsen. Der er ingen ko på isen. Alt kører som på skinner. Han har sin travle og indbringende beskæftigelse som leder af en vognmandsforretning, og hun bruger sin tid på velgørende arbejde og den 8-årige søn Charlie. Alligevel skal der blot et forbigående lokalt uvejr til, før det begynder at gå galt. Under dette uvejr støder Connie tilfældigvis på den unge franske bohemetype Paul (Olivier Martinez), og lidt mindre tilfældigt, men stadig modvilligt og tøvende, indleder hun en hed erotisk affære med ham. To ting er nu medvirkende til at fremme filmens meget virkningsfulde grundtone af dyster uvished og truende undergang. Nemlig dels Richard Geres udmærkede skildring af Edwards snigende, mere og mere fortærende mistanke om, at noget er forfærdeligt galt. Og dels Diane Lanes fine, meget nuancerede og intense fremstilling af Connies voldsomme dilemma. I forhold til disse to præstationer er der langt mere kliché over den spontane og lidenskabelige Paul med den kokette franske accent. Men hvad - tre er en for mange, og måske skulle Paul have tænkt sig om noget før? Under alle omstændigheder kommer handlingen til et vendepunkt. Og så er der et martrende langt og bittert coda for to fortabte sjæle. De må leve ulykkeligt til deres dages ende. For selvfølgelig er 'Unfaithful', når det kommer til stykket - og med sit udspring i Chabrol - mere en psykologisk og moralsk thriller end en erotisk ditto. Med en anvendelig kliché: et køligt gys i sommervarmen.