Det er en ganske simpel og velkendt, men ofte grinagtig og effektiv idé, der ligger til grund for handlingen i 'Bad Company'. Filmen foregår i amerikanske agentkredse, og her er Gaylord Oakes (Anthony Hopkins) den rutinerede leder. Som sin faste makker har Oakes den unge Kevin Pope (Chris Rock), men ved en farlig mission i Prag, hvor de to agenter under dækidentiteter prøver at opkøbe en atombombe fra en gangsterbande, bliver Kevin dræbt. Imidlertid tror gangsterne fejlagtigt, at Kevin har overlevet, og denne vildfarelse beslutter Oakes at udnytte. Det viser sig nemlig, at Kevin har en tvillingebror, Jake (også spillet af Rock), der ligner ham på en prik. Tvillingerne er imidlertid vokset op hos to forskellige plejefamilier og har derfor også udviklet sig meget forskelligt. Sagens kerne i 'Bad Company' er nu naturligvis, at Jake, som viser sig at være en sorgløs dagdrivertype i New Yorks spraglede dj- og hip hop-miljø, af Oakes skal føres ind i den krævende og farlige agenttilværelse og overtage Kevins identitet og funktion som agent, så den afbrudte mission i Prag kan afsluttes på en tilfredsstillende måde. Dette kommer der naturligvis en del bizarre og morsomme scener ud af. Men ret hurtigt står det også klart, at variationen i disse scener er begrænset. I rollen som Jake har Chris Rock grundliggende ganske godt fat i samme rapkæftede charme og kvikke situationsfornemmelse, der i sin tid karakteriserede Eddie Murphy, men i længden er joken den samme og ensformigheden påtrængende. For frem for at udvikle manuskriptet i en mere original og udfordrende retning, der kunne få flere facetter frem i både morsomheder og Chris Rocks præstation, er det, som om man som nødløsning har valgt at trykke ekstra hårdt på knappen for hektisk agentaction. Så sker der en masse med skuddueller og forfølgelser, biljagter og eksplosioner - og om lidt kommer James Bond forbi i en hvid smoking og ordner det hele. Nå, nej - det er jo Anthony Hopkins. Og det kan nok siges på den måde, at rollen som den fåmælte og kontante Gaylord Oakes ikke hører til de mest sammensatte og krævende i Hopkins' karriere.