Hvem havde troet, at man kunne placere Morten Korch i de parisiske forstæder? Hvem havde troet, at en forfatter og et menneskesyn, der virker så ærkedansk, kunne foldes ud blandt fattige, desillusionerede unge i Paris' grå beton? Hvem havde troet, at Korchs kærlighedserklæringer til det enkle, ærlige og jordbundne danske landliv kunne placeres ind i et af de mest problemfyldte områder i Frankrig anno 2002? Det er imidlertid hvad Luc Besson og Ariel Zeitoun har gjort med 'Yamakasi'. De har placeret en morale og et livssyn, der kunne være taget ud af en pæredansk Morten Korch-film og sat den midt i en fransk forstad. Fungerer det? Joh. Tjah. Ikke ubetinget ... Det velfungerende element i 'Yamakasi' er syv charmerende forstadsknægte, der udmærket er klar over, at de franske myndigheder ikke giver en rygende fis for dem, og som derfor har fundet deres egen mening med tilværelsen - deres egen religion, så at sige. De dyrker deres kroppe ud fra termen yamakasi, der er hentet fra det afrikanske sprog lingali og på dansk betyder 'stærk sjæl, stærk krop, stærkt menneske'. Det lyder filosofisk, men i praksis går det 'kun' ud på at udfordre kroppen ved at udføre akrobatiske spring og stunts i deres hverdag, f.eks. ved at kravle op på toppen af et hus på 18-20 etager - udelukkende ved hjælp af hænder og fødder. Det ser vanvittigt ud, men er ganske uskyldigt, og eftersom det holder de unge fyre væk fra kriminalitet, er det også fornuftigt. Men manuskriptforfatter Luc Besson (instruktøren bag bl.a. 'Nikita' og 'Det femte element') er en Morten Korch i ung og smart fransk forklædning, så han gør myndighederne rigtig sure over de syv store drenge, der forstyrrer ro og orden. Og det korchske element får lov til at folde sig helt ud, da en lille dreng med dårligt hjerte forsøger at lege yamakasi og falder ned fra et træ. Drengen overlever kun, hvis han får et nyt hjerte til en pris på 400.000 franc, og da de syv yamakasi-drenge får dårlig samvittighed over at være den indirekte årsag til drengens skæbne, går de i gang med at stjæle fra de rige læger og give til den fattige dreng. Her begynder det at knage med det velfungerende i 'Yamakasi', og filmen er tæt på at knække med et brag, da det viser sig, at hjerterne sidder på rette sted hos de syv forstadsdrenge, mens de til gengæld sidder helt forkert på hospitalets overlæge og sundhedsministerens rådgiver. De har magten til at redde den lille dreng med et fingerknips, men tænker kun på deres egne stillinger og positioner. Mage til udspekulerede og usympatiske svin skal man lede længe efter. En så tyk og utvetydig kontrast mellem godt og ondt fungerer i Morten Korch-film og folkelige komedier fra midten af 1900-tallet, men den svier rigtig fælt i øjnene i 2002, specielt i en film, der foregiver at forstå de problemer, unge indvandrerbørn i dagens Frankrig må slås med. Naturligvis er 'Yamakasi' actionkomik og ikke socialrealisme, og naturligvis er 'Yamakasi' en uhøjtidelig hyldest til Kurosawas gamle filmmesterværk 'De syv samuraier', men der er grænser for, hvor meget man kan tillade sig at lefle for sit publikum, før det kan mærkes. Og Luc Besson er gået langt over den grænse med 'Yamakasi'.