Der er træk af både familiedrama, road movie og kriminalhistorie i den belgiske instruktør Alain de Halleux' første og meget charmerende spillefilm 'Græd ikke, Germaine'. I filmens midte finder vi nemlig familien Bedard, der bor ved nogle uskønne motorvejsudfletninger i udkanten af Bruxelles og består af ægteparret Germaine og Gilles samt deres fire børn, den 17-årige Muriel, den 14-årige Albert og de 7-årige tvillinger Janine og Roland. Men oprindeligt havde Germaine og Gilles et femte barn, nemlig deres ældste datter, Rolande, som for nylig blev fundet død under uafklarede omstændigheder under en motorvejsbro. Det er dette tragiske dødsfald og dets mange uafklarede spørgsmål, der på mange måder bliver filmens omdrejningspunkt og udløser dens gennemgående stilleje, en sørgmunter og bittersød hverdagsrealisme. Det er samtidig mystikken i forbindelse med Rolandes død, der forvandler 'Græd ikke, Germaine' til både road movie og kriminalhistorie. Germaine er født i Pyrenæerne i Spanien og har længe ønsket at flytte tilbage til barndomslandet. Hidtil har den hidsige, lidt mislykkede og samvittighedsplagede Gilles modsat sig dette, men da han ved et tilfælde finder ud af, at Rolande hemmeligt har haft en spansk kæreste, Miguel fra Pyrenæerne, som har besøgt datteren på dødsdagen, giver han efter. Den skyldbetyngede far, som altid har følt sig utilstrækkelig, ønsker, uden Germaines vidende, at komme til bunds i det traumatiske dødsfald. Derfor afhænder Gilles og Germaine nu hus og hjem, investerer i en ramponeret varevogn og begiver sig sammen med de fire børn ud på den lange rejse gennem Frankrig til de dragende og skæbnesvangre Pyrenæer. Denne lange, omskiftelige køretur, hvor de mange familiemedlemmer skiftevis kommer på kant med hinanden og finder tættere sammen, skildres med en rammende undertone af grovkornet komik. Der er aldeles ingen fine fornemmelse hos familien Bedard eller i Alain de Halleux' på én gang meget robuste og medfølende film. For 'Græd ikke, Germaine' er enkel og lige på uden at blive overfladisk eller firkantet. Der lurer konstant noget urkomisk, en absurd sort humor, i portrætterne af denne udsatte og mangelfulde familie, der bakser sig af sted gennem livet og de franske landevejes farer og fristelser, men skildringen bunder hele tiden i en solidaritet, der gør sårbarheden rørende og komikken godhjertet. Det er langtfra en stor, skelsættende film, Alain de Halleux har skabt med 'Græd ikke, Germaine'. Og det kan også meget vel være, at navnlig det kriminalistiske plot ikke lever op til forventningerne, da det endelig gælder. Men alligevel er filmen som helhed et lille, stædigt lyspunkt i mørket. En varm og vedkommende beretning om et myldrende ukueligt, meget menneskeligt livsmod. Værd at se, værd at grine med og tænke over.