New Yorks underverden. Ikke den amerikanske underverden befolket af goodfellas, Martin Scorsese tidligere har gransket så indgående, men en underverden mere beslægtet med Dantes inferno end med vakse mafiosi i Little Italy. Med udgangspunkt i Herbert Asburys bog 'The Gangs of New York' fra 1928 udmaler Scorsese et myldrende helvede på Jord. For de tusindvis af fattige immigranter, der i midten af 1800-tallet hver evig eneste dag ankom til byen, var New York et ualmindelig brutalt sted. Immigrationen var i disse år især præget af irere, der flygtede fra hungersnøden i kølvandet på kartoffelsygen i 1845. Men mange af de 'indfødte' amerikanere var af engelsk herkomst og havde bevaret ringeagten for de 'katolske underhunde' intakt. Også dengang havde de fremmede bare at holde lav profil. Bill 'The Butcher' Cutting er i 'Gangs Of New York' despot i Manhattan-kvarteret Five Points. Slagteren lever op til tilnavn og fag med en ledelsesstil, der får Al Capone og nutidens rockerbander til at ligne slebne diplomater. Som leder af Native Americans ser Cutting det som sin fornemste opgave at holde strømmen af irere nede i møget, mens den største politiske ål i storbyens kumme, 'Boss' Tweed (en uhyre veloplagt Jim Broadbent) fra det demokratiske hovedkvarter Tammany Hall, har anderledes travlt med at blæse og have mel i munden. Den korrupte Tweed har allieret sig med Slagteren, men har også brug for de stadig flere irske stemmer. Tweed ser klarsynet en fremtid formet af kapitalisme, demokrati og durkdreven politik. Slagteren er derimod i al sin skræmmende brutalitet en romantisk figur. En morderisk sagnkonge, der anser skydevåben og politik som redskaber for kujoner. Altså ikke just en fremtidens mand i det USA, der i 'Gangs Of New York' endnu befinder sig i støbeskeen. Filmens historiske omdrejningspunkt er de blodige optøjer, der under borgerkrigen i 1863 fulgte i kølvandet på de første udskrivninger af værnepligtige. Her sker omvæltningen, hævder Scorsese. Her må den gamle stammementalitet bøje af for statsmagtens militær og den moderne politiske sfære med dens kynisme og kompromiser. Filmen starter på de helt store episke nagler med opgøret mellem Native Americans og den irske bande Dead Rabbits under ledelse af 'Priest' Vallon (Liam Neeson). En kamp, der er iscenesat som en storslået græsk tragedie skrevet med blod i sne og udkæmpet mellem storbyens stammekrigere. Fantasifulde kummerformer, der ikke lader 'Mad Max' noget efter i eksotisk uniformering. De døde kaniner bliver nakket, men efter 16 år på børnehjem dukker Vallons søn Amsterdam (Leonardo DiCaprio) op for at tage blodhævn. Det bliver ikke så let, da Bill nærmest adopterer ham som sin søn. Yderligere noget at miste får Amsterdam, da han forelsker sig i Bills protegé, den smukke lommetyv Jenny (Cameron Diaz). Dette romantiske drama får imidlertid aldrig fodfæste i filmen. Som dilettanter bliver DiCaprio og Diaz udspillet efter alle kunstens regler af Daniel Day-Lewis, der med den farverige og brutale bandeleder Billy 'The Butcher' virtuost skaber en helt formidabel figur. Men skylden er ikke DiCaprios alene. Det er Slagteren, der har haft Scorseses interesse. Ikke kun fordi Scorsese i sine film er optaget af brutalitetens væsen, men også fordi figuren er det komprimerede udtryk for projektets historiske dimension. Skabelsen af det historiske panorama har været Scorseses drivkraft. At sådan en film, ikke mindst af hensyn til publikum, også skal have en helt og en heltinde, ligner her mere en formssag. 'Gangs Of New York' lader reelt sit romantiske drama og sin helt i stikken. De to unge stjerner kan på den baggrund kun funkle mat og flygtigt på fortællingens mørke, tunge himmelhvælv. Med sine 167 minutter er 'Gangs Of New York' både lang og drøj. Men måske er den alligevel for kort. Scorsese har været længe om at få klippet materialet ned til den nuværende længde, og resultatet er så gennemvædet af blodige begivenheder, at filmen ender med at virker proppet og ikke helt i balance. Som hans forrige 'Bringing Out The Dead' er 'Gangs Of New York' derfor heller ikke på niveau med Scorseses bedste film. Men en prægtig kolos er 'Gangs Of New York' ikke desto mindre. En vældig satsning, hvor oplevelsen af tidsbilledet og det fabulerende persongalleri vitterligt er en stor om end altså næsten overmættet oplevelse.