0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

The kid stays in the picture

Paramount-producenten Robert Evans som han ser sig selv.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Han har været kæreste eller gift med bl.a. Ava Gardner, Grace Kelly, Lana Turner, Ali MacGraw og Raquel Welch. Han har været nære venner med både Warren Beatty og Henry Kissinger, Roman Polanski og Dustin Hoffman. Og som produktionschef genrejste han filmselskabet Paramount med skoledannende kassesucceser som bl.a. 'Love Story', 'Rosemary's Baby', 'The Godfather' og 'Chinatown'.

Fra en filmhistorisk vinkel er det sidste selvfølgelig mest spændende, men Robert Evans som denne inkarnation af playboy-begrebet hedder, har også en personlig historie ud over det sædvanlige. Han blev virkelig 'opdaget' som skuespiller, helt efter bogen. Som tøjfabrikant på rejse hoppede han i en hotel-svømmepøl, og da han dukkede op af vandet, fik han tilbudt en filmrolle!

Fra rollen som toreador i 'Og solen går sin gang' ville både Hemingway og filmens stjerner have ham fjernet, men produceren Daryl F. Zanuck overværede en optagelse og tordnede derpå i megafonen: »The kid stays in the picture!«. Produceren har den største magt, konkluderede unge Evans og gik efter dén.

Med de nævnte triumfer som resultat, men ikke uden kampe med investorerne. I 1972 tog hans kone, Ali MacGraw, sammen med Steve McQueen titlen på deres fælles film 'Getaway' alt for bogstaveligt. Og først i 1980erne fik han en kokaindom, blev mistænkt for ting i skandalen omkring filmen 'Cotton Club', og blev endelig fyret fra Paramount. Men gudhjælpemig om ikke tumlingen fik renset og rejst sig, bl.a. ved Jack Nicholsons hjælp.

Zanucks megafonråb i sin tid blev en fanfare for hele hans livsløb. Som han selv ser det. Evans lever nemlig stadig, filmen bygger på hans selvbiografi fra 1994, og kun på déns synsvinkel, og det er hans egen stemme, der fortæller. Det giver beretningen så modstandsløse overspring, at man trods filmisk dokumenterede detaljer må mistænke den for utroværdighed.

Det ejendommelige produkt vil både være en rehabiliterende dokumentar og en eventyrvariant af den amerikanske drøm - så det bliver ingen af delene. Men et ufrivilligt fascinerende eksempel. Så slørede er grænserne mellem fiktion og fakta, når ens eget liv bliver en vare i underholdningsindustrien.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere