I 'Secretary' mødes to interessante skuespillere i to interessante roller i en film, der stort set ikke består af andet end netop spillet mellem disse to figurer. James Spader debuterede i sin tid i Steven Soderbergs 'Sex, løgn & video'. En rolle, han blev prisbelønnet for i Cannes. Den cool mr. Spader er som sagføreren mr. Grey i en noget ældre udgave inde på lidt af samme spor i 'Secretary'. Professionelt og seksuelt noget af et mysterium. Maggie Gyllenhaal ('Donnie Darko') er et af de slagfærdige nye kvindeansigter på lærredet. Hun er aktuel i 'Orkidétyven' og 'Confessions of a Dangerous Mind', og i 'Secretary' spiller hun mr. Greys nye sekretær, Lee Holloway. En usikker ung pige, der som modtræk mod sit kaotiske følelsesliv føler sig tiltrukket af kedsommeligt arbejde. Mr. Grey dyrker orkidéer på kontoret og insisterer på skrivemaskiner frem for computere. Udadtil selvsikker, men med en åndsfraværende aura af at være fortabt i sin tid. Lee bor hjemme, men har været indlagt på psykiatrisk. Når hun trues af kvælningsdøden i det iltfattige forstadshjem, skærer hun i sig selv med barberblade i sit forvoksede lillepigeunivers af perverterede Barbiefarver. Lee har hemmeligheder under sin tækkelige nederdel, og hemmelige sider har også hendes nye chef. Mr. Grey er streng, men hans strenghed er en test. Men på hvad? Mens sekretærdebutanten Lee prøver at gætte sig til den sande natur af mr. Greys strenghed, oplever hun en voksende tilfredsstillelse ved at gætte sig til hans ønsker. Den fortærskede fortælling om chefen og sekretæren udvikler i 'Secretary' snart de uortodokse konturer af et lystbetonet sadomasochistisk kontorritual. Hvor pointen er, at netop en ritualisering af offerrollen kan have kraften til at forvandle den til noget ganske andet og mere lystbetonet. En cool sædekomedie stærkt stiliseret fortalt af den urutinerede spillefilmsinstruktør Steven Shainberg. Som to parringsdansende dyr, der ikke helt tør stole på, om de nu også tilhører samme race, kredser den tillukkede og manipulerende mr. Grey og den stadig mere stakåndede Lee om hinanden. Imens reduceres verden og livet uden for kontoret til en ligegyldig kulisse. En passende beskrivelse af kærlighed i en drivhusatmosfære og prisbillig til og med. Men en sadomasochistisk komedie om kontorkærlighed har næppe heller været let at finansiere! Den utraditionelle love story bygger på en novelle skrevet af Mary Gaitskill, som Steven Shainberg for år tilbage har filmatiseret som en 22 minutter lang kortfilm. Filmen vandt en særpris for originalitet i Sundance, og både hvad angår historie og atmosfære, er det en drilsk og knibsk lille affære. Men ordet 'lille' skal med. Idéen i 'Secretary' er oplagt til novellefilm, men takket være spillet mellem Spader og Gyllenhaal lykkes det lige præcis at få 'Secretary' strakt til 104 minutter, uden at inertien træder ind. Sammenlignet med den beslægtede Hal Hartley røber Shainberg ikke en tilsvarende stærk personlighed, men 'Secretary' er absolut anbefalelsesværdig petitesse.