Båret frem af en amerikansk oscar for årets bedste udenlandske film sidste år lander den tyske 'Fortabt i Afrika' i et par danske biografer. I lyset af tysk films succes i de senere år med fremragende bidrag som 'Good Bye Lenin' er der grund til høje forventninger til den stort anlagte skæbnefortælling. Men lad det være slået fast fra start, at filmen desværre viser sig at være en lumsk forudsigelig og helt igennem harmløs historie. Lige inden nazisternes onde fælde klapper, slipper en lille jødisk familie ud af Tyskland. Den lange flugt fører dem helt ind i Afrikas hjerte til Kenya, hvor faderen Walter (spillet af georgianske Merab Ninidze) har fået job som bestyrer af en lille farm. Filmen 'Forfabt i Afrika' - oversat fra 'Nirgendwo in Afrika' - skildrer familiens tilværelse i det fremmede land, langt fra Tyskland og de slægtninge, hvis usikre skæbne de ikke kender. Perspektivet er hos datteren Regina, der har lettest ved at tilpasse sig de afrikanske forhold og skikke. Men langsomt flyttes fokus over på moderen Jettel (Juliane Köhler), som lader sin frustration over flugten, afsavnet og usikkerheden gå ud over familiens sorte kok Owour (Sidede Onyulo). På den måde får filmen introduceret sine menneskelige konflikter og de store emner som flugt, rodløshed og racisme. De forfulgte jøder er pludselig selv undertrykkerne, 'bwana'. Og så går filmen ellers i stå. Naturligvis indtræffer dramatiske begivenheder i familiens liv. Faderen interneres, da England erklærer krig mod Tyskland. Mor Jettel har imens en affære med en engelsk soldat, som til gengæld sørger for at få tyskerne anbragt på en ny farm, og lille Regina vokser til og kommer i fin skole. Men til trods for kameraets langmodige dvælen ved de tre karakterer fryses personerne fast og udvikler sig ikke mere. Kløften mellem forældrene bliver dybere og dybere, uden at vi helt forstår hvorfor. Walter mistænker sin kone for at have haft en affære, mens han var interneret, selv om intet tyder på, at hun er påvirket af sin britiske soldat. Imens går årene, og det afrikanske landskab, som filmen smukt og meget levende har indfanget, overtager mere og mere hovedrollen. Det er umuligt ikke at tænke på Karen Blixen-filmatiseringen 'Mit Afrika' fra 1985. Vi er i det samme tunge vand, hvor skæbner flyder rundt, omgivet af afrikansk mysticisme, som man enten kan afkode eller føler sig fortabt i. Heller ikke for Caroline Link og hendes film lykkes det for alvor at hæve det litterære forlæg - Stefanie Zwiegs selvbiografiske roman 'Nigerndwo in Afrika' - til en fantastisk film. Dertil er personerne simpelthen for kedelige og fastlåste midt i al den gode vilje og den politiske korrekthed, som sandsynligvis har udløst oscarbelønningen. Uden at anstrenge sig for meget kan man dog nyde stærke billeder fra Kenya med rigtige levende mennesker, der får lov at træde i karakter i få sekunder, den velmente historie og skæbnerne, som er omtrent lige så facetterede som i en habil børnefilm. Men er det stor filmkunst? Nixen Blixen.