»Det er vanskeligt at være meget modig«, sagde Grislingen og snøftede lidt, »når man kun er et meget lille dyr«. Ja, vanskeligt overhovedet at blive bemærket, når man kun er meget lille. Men et lille menneske repræsenterer noget købekraft, og dét hjælper. Så her er en film til meget små biograf- (og navnlig hjemmevideo-) kunder. Om én, der selv er meget lille - men modig nok til at have lagt navn til en introduktion til taoismens begreb om 'Te' - tapperhed. Det får vi demonstreret, da Grisling udfører et modigt stunt under en bijagt, men overses af de andre og bliver væk. Hans scrapbog bliver nøgle til en eftersøgning - men Ninka og Æsel, Tigerdyret og Plys er jo ikke de hurtigste dyr i skoven! Med det velkendte trick til sammenklistring af korte filmepisoder bliver scrapbogen påskud for erindringer om 'ekspososionen' til North Pole (dén pæl har aldrig været let at oversætte, her går det helt i kage) og et par andre optrin af dyrenes historie: huset til Æslet og Kængus ankomst. Alt i sædvanlig stemme- og farveskinger animation, som må få den vemodige tegner Shephard til at vende sig i penalhuset under mulde. Mens den indbildske Plysbjørn kun har lidet at være indbildsk over, har 'Den tapre Grisling' (Benjamin Hoffs bogtitel fra 1992) netop overvindelsen af sin frygt at være stolt af. Sådan fungerer Hundredemeterskovens dialektiske ironi (»I-hvor-mange?«, sagde Plys), og derfor blev Milnes historier fra 1920'erne så populære: De har tænksomt bud til både meget små og meget store. Eneste rest af dén ironi er her, at vi ser for lidt til Grisling i en film, der er opkaldt efter ham! For i Disneys Hundredemeterskov, betænkeligt nær BonBon-Land, hersker det støjende Tigerdyr. Stedet er og bliver en fladbundet efterabning, Plys uden tao. Så selv om filmen om Grisling appellerer alt, hvad den kan, til andre små, frygtsomme sjæle - ja, lefler for dem - kan summen gøres kort op: Tilladt for alle, men frarådes stort set over 7 år.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
nekrolog
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
Kronik af Sara Al Dafaee