Det var med slet skjult misundelse, at undertegnede så svenskerne score stort med Lukas Moodyssons 'Fucking Åmål'. En noget nær perfekt bevisførelse for den halsbrækkende påstand om, at man stadig kunne lave realistiske ungdomsfilm, som også de unge gad se. En ambition, man tilsyneladende på det nærmeste havde skrinlagt i Danmark. 'Måske ku' vi', 'La' os være', 'Mig og Charly' og ikke mindst 'Vil du se min smukke navle' af Søren Kragh-Jacobsen havde ellers en kort overgang sidst i 1970'erne gjort ungdomsfilmen til noget nær den dominerende genre i dansk film. Nils Malmros lavede et dansk mesterværk med 'Kundskabens træ' i 1981, men efterhånden blev ungdommen sjældne gæster som publikumsafspejlende hovedpersoner i dansk film. Måske havde man nået en kvalmegrænse. Måske troede man selv på, at de unge alligevel hellere ville se 'Motorsavsmassakren'. Og hvorfor så ikke satse på at samle alle om de mere lukrative 'familiefilm', hvor børn har hovedrollerne, mens teenagere er staffage? Ungdomsgyset har imidlertid til en vis grad igen sat fokus på aldersgruppen som et selvstændigt publikum. Det samme gælder de populære film om 'Anja & Viktor', hvis popularitet dog i ånd, grund og bund er en konsekvens af, at de er hormonberigede familiefilm snarere end ungdomsfilm. Så '2 ryk og en aflevering' lander i et gevaldigt hul som det første bud på en seriøs ungdomsfilm i ung mands minde. Aage Rais-Nordentoft afsøgte allerede i 1998 territoriet med den doku-dramatiske improvisationsbaserede 'Tøser + drengerøve'. Erfaringer, man fornemmer har styrket manuskriptet til '2 ryk og en aflevering' skrevet af Rais og forfatteren Jesper Wung-Sung, på basis af sidstnævntes novellesamling af samme navn. '2 ryk' har det seksuelle frisprog og fokuseringen på et provinsmiljø tilfælles med 'Fucking Åmål', men det åndelige forbillede er en kombination af 'Vil du se min smukke navle' og arven fra Malmros. Rais har ikke en sans for den dybdepsykologiske detalje, der kan udfordre Malmros, men han kan, som Malmros, kunsten at komme helt tæt på sine unge hovedpersoner uden at trampe ind i deres urørlighedszoner. Rais kan med andre ord den sjældne kunst at afbalancere pinagtig afklædning med solidarisk ømhed. Og det er også nødvendigt, hvis man sandfærdigt vil skildre tiden, hvor man tripper længselsfuld og panisk foran den seksuelle debut på et tidspunkt, hvor huden føles halvt så tyk som tidligere og samtidig skal dække over så mange nye forvirrende hemmeligheder. Store firkantede følelser i små hvalpekroppe med hår på. '2 ryk og en aflevering' er slagfærdig, når det behøves, og blufærdig, når det gælder. Instruktørens erfaringer med børn og unge er lette at aflæse. Med en altafgørende naturlighed hos de unge spillere er den halve sejr hjemme. Jacob Oliver Krarup, Cyron Bjørn Melville og Esben Smed er alle fuldgode som det fodboldspillende trekløver Jakob, Bo og Mikkel, mens Marie Bach Hansen som Jakobs kæreste Mathilde har alt det naturlige sødemiddel, man kan ønske sig. Men sødmen overdrives ikke. Også hun er kantsleben og i karambolage med sin vildt grænseoverskridende mor (Ann Eleonora Jørgensen). Rais undgår de fleste faldgruber i den spæde kærlighedshistorie, hvor mere end én slags jomfruelighed er på spil. Men indimellem går det galt. At man som dreng i den alder pludselig kan stå midt i en fodboldkamp og falde i staver over pigen eller evigheden, er helt autentisk. Men måden, Rais visualiserer det på, er lige kontant nok i forhold til filmens tone i øvrigt. Modsat bliver flere af konflikterne, f.eks. den problematiske trekant mellem Jakob, hans far fodboldtræneren og trænerens yndling Bo, ved det antydede. Filmen kunne godt have brugt lidt mere sul på sidebenene. På den anden side minder et sideskud om et sommerhusindbrud om, at der er grænser for, hvor meget dramatik man kan proppe ind, uden at den altafgørende realisme går fløjten. Og realismen, en underholdende realisme, er det vigtigste i denne film, der omsider giver den danske teenager mulighed for at få et ordentligt spejlbillede i biografen. Visuelt er '2 ryk og en aflevering' ikke det store sus, men det opvejer varmen og humoren og det nøgne faktum, at der her faktisk er tale om en hårdt tiltrængt dansk film.