Det er Rob Zombie, der har instrueret skrækfilmen 'House of 1000 Corpses'. Som rockstjerne har Zombie haft stor succes med at lave rockmusik inspireret af skræk og sex. Efter at have lavet en horror-udstilling for Universal Studiet, fik Zombie chancen for at debutere som instruktør. Resultatet var dog for »stærkt« til, at studiet ville udsende 'House of 1000 Corpses'. Efter flere år på støvhylden har filmen omsider fået premiere. Men verden kunne nu godt have levet videre uden filmen om fire unge mennesker, to unge film- og skræknørder og deres kærester, der bliver ufrivillige attraktioner i et bloddryppende freakshow. Efter at fået en rundvisning i den mystiske Captain Spauldings museum for mord og mærkværdigheder begynder de fire dumme unge at lede efter den legendariske Dr. Satan, der skulle have holdt til i nærheden. Foruden mord og tortur havde doktoren specialiseret sig i uortodokse hjerneoperationer på psykisk syge. Det bliver ikke overraskende en mørk og stormfuld og temmelig bloddryppende nat. Bortset fra den overvældende ophobning af dem er der ikke noget i vejen med effekterne i 'House of 1000 Corpses'. Ikke overraskende eftersom Rob Zombie vel mere end noget andet kan siges at være en erfaren iscenesætter af effekter. Rob Zombie afslører dog ikke andre indlysende evner som instruktør. Der er ikke sparet på splattet. Kun på skuespillerbudgettet. Sid Haig gør dog et vist indtryk som Captain Spaulding, men ellers handler det kun om at mæske i så mange vederstyggeligheder som muligt i dette makabre mor(d)skabsteater. Eftersom filmen kun er en nødtørftig ramme om rædslerne, bliver det hurtigt temmelig ensformigt, medmindre man er fan af genren. Medmindre hele pointen er at gennemleve et par udknaldede nattetimer med popcorn og blodpølse. Og det er det jo nok.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Nesbøs Harry Hole er nu stærkt tilbage. Sådan da
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.