På henholdsvis flade sko og forbudte høje hæle vakler den smukke, unge Noqreh (Agheleh Rezaie) gennem det støvede og dybt sårede Afghanistan lige efter Talebanstyrets fald. Vi følger i hendes fodspor gennem et mærket land og møder et folk i en underlig grænsezone mellem naivt spirende håb og grumme mareridt. Den kun 23-årige iranske Samira Makhmalbafs tredje film er et fascinerende og rigt facetteret portræt af Noqreh, hendes familie og de mange andre flygtninge uden mål og med omkring det udbombede Kabul. Filmen bevæger sig langsomt gennem mange symboler, hvis anvendelse kan forekomme os for tyk og udpenslet, men som også har deres eget underfundige liv, hvis man giver sig tid til at synke ned i denne helt særegne atmosfære. I hovedrollen er Agheleh Rezaie et scoop som Noqreh, der vil være Afghanistans første kvindelige præsident, men intet aner om praktisk politik og om sine muligheder. En kvinde med en smittende viljestyrke, tankens fri kraft og en vindende charme. Men også en ung pige, der må finde sig i at følge sin konservative far på hans vanvittige odyssé ud i ørkenen mod en form for fred for sig selv, sin datter og sin svigerdatter, der bærer et sygt spædbarn på armen frem mod den endelige tragedie. Selv om der hverken er mad, vand eller tag over hovedet for menneskene eller den lille families trofaste hest, har rejsen og filmen plads til fascination, underfundighed og eftertanke. Rørende er Noqrehs flirt med den søde poet, spillet af Razi Mohebi. De to undersøger naivt de politiske muligheder og udspørger blandt andre en fransk FN-soldat. Samira Makhmalbaf lader forelsket sit kamera dvæle ved det flyvrag, hvor familien bor for en stund, og endnu længere ved et forladt regeringspalads. Smukke sekvenser i en længde, vi aldrig ville se i en vestlig film, men så meget desto dejligere fremstår de her som glimt af en håbløs rejse i et land, hvor man må lede lige så længe efter næring for håbet som efter anstændige livsvilkår. Det bliver en lang sej kamp, som 'Klokken 5 om eftermiddagen' trods alt på smukkeste vis viser os.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun havde ikke hørt fra sin kendte eksmand længe. Pludselig fortalte han alt om deres brud i populær podcast
-
Biler ridses, punkteres og fyldes med hundelort – og frivillige trues på livet
-
Derfor irriterer værternes Bubber-sprog så mange seere
-
Bankmand i husarrest er dårligt nyt for Putin
-
Hun var et af Det Kgl. Teaters helt store navne, da hun pludselig besluttede sig for at lave noget helt andet
-
Tidligere V-rådgiver: Hvis de vælger at indgå i endnu en midterregering, har de ikke forstået problemets omfang
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun havde ikke hørt fra sin kendte eksmand længe. Pludselig fortalte han alt om deres brud i populær podcast
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























