Tænk, at den særdeles vrede rapper Ice Cube - ham med 'Fuck tha Police' og 'AmeriKKKas Most Wanted' - skulle ende som flink fætter i Hollywood. Nemlig frisørmester Calvin, som Ice Cube også spillede i den første 'BarberShop'-film. Tiden står måske nok lidt stille på Chicagos South Side. Pengene er små, og alting er nedslidt. Men i Calvins Barbershop hygger man sig. Kunderne bliver klippet og barberet. Imens flyver sjofle vittigheder igennem luften og dagens aktuelle emner debatteres af karsken bælg. I virkeligheden er rapperen Ice Cube slet ikke kommet så langt væk fra sit udgangspunkt. Stilen og tonefaldet er et andet. Nemlig folkekomediens. Men bortset fra forskellen på had og hygge er filosofien den samme; frisørsalonen er en idealistisk forestilling om Da Hood. Lokalsamfundet, hvor sorte brødre kommer hinanden ved og respekterer værdier som solidaritet, naboskab og dagens dejlige dame frem for ussel mammons magt. Men så kommer McWorld til South Side. Kvarteret skal renoveres. En frisørkæde med alskens smarte tilbud åbner lige over for Calvins traditionsrige etablissement. Kvarteret vil opleve et boom. Der er penge og caffe latte i luften. Den eneste hage er, at kun få af beboerne vil få råd til at blive boende. Eller sat på spidsen: Skal man vælge fremskridtet, hvis det betyder, man mister sin sjæl? Der er ikke så lidt konservativ hjemstavnsromantik over 2'eren 'Back in Business'. Men den slags virker faktisk ofte ganske udmærket på film. Lidt varme, lidt humor, lidt sentimentalitet og en stilfærdig overenskomst med publikum om, at mangt og meget nok var bedre før i tiden. Ganske sympatisk har Kevin Rodney Sullivan taget konsekvensen af budskabet og lader sin lille og gemytligt sludrevorne film udspille sig i et passende sindigt tempo.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Dråben er, da han hører penisjoken
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
Sportsredaktøren: Messis bodyguards fandt ud af blindgyden og har nu kurs mod en ufattelig stime
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Mishandlet værnepligtig afslører horrible forhold i Ukraines hær
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























