I takt med hiphopmusikkens sejrsgang på teenageværelserne i Danmark er interessen for urban sort amerikansk ungdomskultur vokset eksplosivt her til lands. Ganske langsomt og sikkert er det gennembrud også ved at slå igennem i biografernes repertoire, hvor der nu også er plads til en sukkersød og chokoladebrun dansemus som 'Honey' på lærredet. Og det er der såmænd ikke noget forgjort i. Ganske vist er videoinstruktøren Bille Woodruffs debut udi spillefilmsgenren tynget af et manuskript fyldt til bristepunktet af banaliteter a la amerikanske tv-serier for teenagere. Men meningen og den mildt sagt tykke morale er god nok, og i filmens biroller gemmer sig præstationer, der får hele molevitten til at glide. Den godhjertede og kvieøjede Honey Daniels (spillet uden overbevisning eller ægte udstråling af den kønne Jessica Alba) drømmer om at kunne leve af sine evner på dansegulvet, mens hun passer hele tre job - som bartender, som leder af en danseskole i ghettoens kulturcenter og i en pladebiks. En dag opdager videoinstruktøren Michel Ellis (David Moscow) den stakkels Askepot fra ghettoen, og så er lykken sådan set gjort. Lige indtil den naive Honey opdager, at man ikke får foræret noget i denne verden, hvor alle vil have noget igen for deres indsats. Sådan er det i den onde amerikanske virkelighed, hvor modsvaret som bekendt hedder velgørenhed. Og det er da også, hvad vor heltinde kaster sig ud i med stor succes. Trods filmens indimellem kiksede dialog og den meget MTV-prægede klippestil holder den moderne variant af 'Fame', 'Saturday Night Fever' og 'Flashdance' nogenlunde hjem takket være ikke mindst rapstjernen Missy Elliott som sit eget seje selv samt barnerapperen Lil' Romeo som den hårdtprøvede dreng Benny. Og så er der for resten rigtig meget saftig r'n'b og hiphop til at sætte kog i klisteret i den romantiserede version af ghettoen.