Om selv en hidtil ukendt 'T-virus' kan udvikle mutationer, er vist medicinsk tvivlsomt. Men i denne opfølger til film nr. 1 fra 2002 bliver den skumle og almægtige Umbrella-corporation nødt til at afspærre hele den ellers så idylliske Racoon City for at inddæmme den smitte, organisationen selv har skabt ved sine underjordiske eksperimenter med 'biologiske våben'. Disse rovdyr brøler i underetagen, som Freud sagde. Hærskarer af slingrende, ravende, gryntende 'udøde' zombier må have menneskeblod for at styre deres handikap. De anbidte forvandles så selv til virus-vampyrer. Desuden pisker diverse hudløse muskelbundter - nogle dragelignende, andre som dobermannpinchere - rundt under idelig brølen. Men også det ultimative våben, Nemesis - en ren ork af kampteknologi - må Umbrella mobilisere for at bide skeer med Alice! Hun er deres egen frembringelse, en oprørsk virusberiget tikæmper, igen i den tidligere model og Jeanne d'Arc-spiller Milla Jovovitchs magre skikkelse. Gæt selv, om heltinden redder det udsatte barn i karantænehelvedet. Etterens instruktør, Paul W.S. Anderson, har skrevet manus, men overladt instruktionen til debutanten Witt. Det har ikke indskrænket mængden af ferme chokeffekter, men heller ikke afklaret de videospil-inspirerede billeders had-kærligheds-forhold til genforskning, militærvold eller Big Brother-autoriteter. Stadig mere arkadespil end rigtig dramatik.