Selvfølgelig skal man helst have set sidste års tv-julekalender Jesus og Josefine - det gjorde en million danskere pr. afsnit - men mindre kan gøre det, viser det sig. Bo hr. Hansen og Nikolaj Scherfig har lavet et spændende nyt manuskript, som diskret fastholder den kristne dimension, tilsat nissehue, og som egentlig fængsler også voksne - tag så børnene med og lad dem lære, at vi i 1600-tallet ikke havde penicillin, men igler, og hvad der var værre endnu: Man kunne blive brændt på bålet, hvis man var heks. Oskar og Josefine er på besøg hos bedstefar og bedstemor på landet, som selv i dag ligner noget fra fortiden. Så møder Josefine den onde Thorsen, som hyklerisk overdrager hende den gave at kunne tage tilbage til gården, dengang det var før. Nutiden laves om til fortid, og det, børnene har med, er først og fremmest penicillin, briller og knallert. Men ingen mobiltelefon. Briller havde de nu også i 1600-talet, og må så små børn/unge køre på knallert? Nå, lige meget. Josefine finder den lungesyge lille Kirsten og helbreder hende med moderne medicin, og snart bliver hun hele egnens redningsmand og engel. Men Thorsen har ikke aflagt sin ondskab. Hendes guldmedaljon kan ikke længere bringe hende tilbage til nutiden, og hun bliver anklaget for hekseri og næsten brændt. Det er spændende og uskyldigt, og nogle skuespillere er bedre end andre. Blandt børnene er det ikke kun Josefine (Pernille Kaae Høier) og Oskar (Mikkel Konyher), man lægger mærke til - også Anna Egholm som den lille syge pige er et talent, man husker. Og her er et vemodigt gensyn med afdøde Frits Helmuth som den overtroiske 1600-tals doktor med iglerne. Bedst blandt de voksne er Jesper Langberg som præsten, der glæder sig fromt til bålet. Kan den skuespiller aldrig være andet end glimrende? Bålet bliver til et sankthansbål til slut, fin lille detalje. Carsten Myllerup har instrueret med håndelag, og hvad betyder det, at nutiden sikkert nok tager sig lige så fortidig ud som fortiden? Der er dømt succes.